Vanens magt

Om ernæring og afhængighed

Vi lever i en kagekultur. Hvis vi danskere skal hygge os, skal vi have kage (og tit også slik og alkohol - det vender jeg tilbage til).

Hvis jeg spiste al den kage, jeg får tilbudt, ville jeg kunne trille afsted: I mit kontorfællesskab er der næsten altid nogen, der har en kage med. Når jeg kommer ud i stalden til min hest, er der kage, hver gange en af rytterne har fødselsdag - og vi er 21! Om aftenen spiser min mand et stykke kage til aftenkaffen. Det bliver 3 stykker om dagen. Dvs. mindst 1000 kalorier på den konto, svarende til halvdelen af dagens kaloriebehov for en kvinde på min størrelse! Der bliver med andre ord ikke megen plads til sund mad på den kostplan...

Derfor har jeg lært mig selv at sige en meget vigtig sætning:

”Jeg spiser ikke kage!”

Det er ikke altid velset. Uanset hvor høfligt man siger det, bliver man tit nødet, og folk synes, man er kedelig og underlig, når man står fast. Men sådan er det.

Jeg tænker tit på en scene i filmen Taxi Driver (tror jeg nok det er), hvor en kvinde i en butik takker nej til et stykke chokolade, idet hun siger: ”Ikke tale om! Skulle jeg ødelægge min fantastiske figur med det der!” (frit oversat).

Den sætning hænger fast i mit hoved. For det er jo sagen i en nøddeskal: Slik og kage gør INTET godt for dig! Prøv bare at læse opskriften på en almindelig pund-til-pund kage: 300 g. smør, 300 g. mel og 300 g sukker, blandes med lidt mælk, æg og krydderier, evt. også chokolade, og bages i en form. Det kunne næsten ikke være mere usundt!

'Ikke se, ikke høre, ikke tale-aberne' er fra www.x-tension.dk

Bloker det usunde

Desværre er det også vanedannende. Hvis man spiser sukker, vil kroppen/hovedet/smagsløgene have mere. Efter jeg er begyndt at sige nej tak til kage, savner jeg det ikke. Det samme gælder slik og alkohol. Men hvis jeg får det, vil jeg have mere.

Hvis du overvejer at stoppe, så er det kun det første døgn eller to, vanen rykker i dig. Derefter savner man det ikke. Det er så let.

En metode er også at lave en blokering. Jeg lavede min første allerede som teenager. Når jeg gik forbi en chokoladeforretning, sagde jeg til mig selv, at det derinde bag ruden ikke kom mig ved. Det var ligeså irrelevant for mig som at se på fiskeriudstyr eller hvad som helst, jeg aldrig kunne finde på at købe. Det virkede. Og det virker stadig. Chokoladebutikker lokker mig ikke, jeg opdager dem nærmest ikke.

Vaner er – i hvert fald for mig – nært forbundet med dagsrutiner. I flere år havde jeg bevilliget mig selv en Spangsberg flødebolle om aftenen. Resultat: Så snart jeg satte mig i sofaen for at se TV Avisen, kaldte både min hjerne, min mave og min gane på flødebollen. To dage efter jeg havde startet min sidste kur, var den vane væk. Der stod jo appelsin på min menuplan – og nu længes jeg i stedet efter min appelsin.

Alkohol

Det samme gælder vin: Før havde jeg for vane at tage et glas vin, så snart jeg kom hjem sidst på dagen. Faktisk kunne jeg næsten ikke vente med at få overtøjet af, før jeg skænkede op! Nu får jeg i stedet et stort glas af min yndlingssodavand, Grape Light – og nyder det.

Jeg hører til dem, der ikke er ret god til kun at drikke ét glas vin. Når jeg får det første glas, vil jeg også have nummer to og tre. Og så heldigvis ikke mere. Men det bliver jo til for meget på ugebasis. Og jeg sover dårligt efter at have drukket vin og bliver for træt dagen efter.

Der er rigtig meget hygge forbundet med at drikke et glas vin sammen. Derfor er vin heller ikke bandlyst i min nye kostplan. Det må bare kun være i weekenden og/eller ved særlige lejligheder. Prøv at læse artiklen om købetrang på billedet herunder. Og sæt så det, du føler dig mest afhængig af, i stedet for købetrangen. Det handler om afhængighed, og måden at bekæmpe det på er den samme.

Uanset om det er købetrang eller trang til kage eller vin, er afhængigheden den samme. Artiklen er lånt fra fagbladet FOA.

Spis med familien

Hvis du overvejer en kostomlægning til det sundere, er det vigtigt, at du stadig kan spise sammen med din familie. Derfor spiser jeg stadig stegt kød og fisk, frikadeller, fiskefrikadeller osv. Det gørt det nemt for min mand, som er den der laver mest mad hjemme hos os, at lave mad, som både han og jeg kan lide og vil have.

Den eneste forskel nu er bare, at jeg dropper hvidt brød samt kartofler og sovs og spiser flere grøntsager i stedet.

Han spiser det, han plejer. Han er den 'irriterende type', som kan tillade sig at spise og drikke næsten hvad som helst uden at blive fed. Men det gælder altså ikke for mig! Det sjove er at han også er blevet mere og mere glad for den mad, jeg spiser nu. Det smager nemlig fantastisk.

 

Hurra for den søde kartoffel

Jeg har erstattet de hvide kartofler med søde kartofler. De søde indeholder ganske vist både omtrent samme mængde kalorier og kulhydrater, men de har en anden molekylær sammensætning.

De indeholder langkædede kulhydrater, der mætter i længere tid og giver en mere kontnuerlig energitilførsel. Jeg kan faktisk kun spise en enkelt skive sød kartoffel.

Vi bager dem i ovnen sammen med dagens øvrige grøntsager og de kartofler, min mand gerne vi have. Kødet er det samme, og i stedet for sovs får jeg en lille klat dip af creme fraiche eller tzatziki. Citron og groft salt er også gode smagsforstærkere på maden. En bagt tomat indeholder i øvrigt også både ligeså megen fugt og smag som sovs.

Tallerkenmodellen der siger 1/4 kød/fisk, 1/4 kartofler/pasta/ris og 1/2 grøntsager er god.

En ny madkultur

Jeg er ret sikker på, at folk om 50 år vil ryste ligeså meget på hovedet af vores nuværende alkohol- og sukkervaner, som de fleste i dag gør af rygning. Det er jo helt absurd at se film fra 60’erne, hvor man røg og drak stærk spiritus hele tiden. Det er simpelthen hjernedødt. Begge mine forældre døde i øvrigt af livsstilssygdomme…

Rygning dræber hvert år 13.600 danskere. Alkohol kun omkring 3000, men fedt og sukker er også blandt de helt store skjulte dræbere. Det skyldes blandt andet, at alt for mange af os her i den rige del af verden er mere styret af vores smagsløg end af vores vilje. Hvor ville det være dejligt, hvis vi kom frem til at beslutte os for at få en mere intelligent madkultur.