Livet uden hest!

Min hest Ami og jeg kunne godt lide at dele en pære ;-)

Så skete det, der må ske på et tidspunkt, når man har en gammel hest: En for længst overstået skade i Amis forknæ blussede op, hun fik smerter, og behandling var udsigtsløs. Så jeg valgte at give hende fred.

Det er hårdt rent følelsesmæssigt. Jeg savner hende helt vildt!

Det er også noget af en omvæltning rent fysisk. For nu er det snart en måned siden, jeg har redet rigtigt, og det mærkes på både formen og kalorieregnskabet. Jeg plejer jo at ride cirka fem gange om ugen. Det mangler jeg nu!

Det gør mig rastløs. Og selvom det umiddelbart ser ud til, at jeg kun har taget et lille kilo på af den grund, skal og vil jeg i gang med at bevæge mig ligeså meget som før - meget snart.

Jeg sigter på at komme i gang med at ride igen. Det er det, jeg helst vil. Jeg mangler min daglige dosis hest, der får mig til at grounde. Det er og bliver mit Zen.

 

*

Nr. 2 fra venstre... det er mig ;-)

Farvel til pillerne

For mig er det her breaking news: Efter jeg har tabt de 7 kilo, har jeg opdaget, at jeg ikke har brug for de smertestillende piller, jeg tog før. Billedet herover er fra efteråret 2018 - altså inden jeg tabte mig. Men jeg trænede alligevel - jeg er nummer 2 fra venstre. 

Når jeg kom hjem fra sådan en gang hop højt op over stepbænken, værkede mine fødder så meget, at jeg ikke kunne sove uden at tage 2 Ipren. Knæene gjorde også ondt. Jeg har jo slidgigt begge steder.

Men for cirka en måneds tid siden opdagede jeg, at jeg simpelthen havde glemt at tage pillerne. Fordi jeg er blevet lettere og derfor ikke har brug for dem mere!

Af andre lidelser, jeg heller ikke mærker mere, til kan nævnes hælspore og karpaltunnelsyndrom... Jeg sover i øvrigt også bedre.

Pillerne er ikke sunde. Mit forbrug af dem er nu nede på ca. 1/10 af, hvad det var før.

Det er for vildt! Det er simpelthen DEJLIGT 😀

 

Motion

Det er vigtigt at have en eller anden motionsform, du har det sjovt med. Ellers får du ikke bevæget dig nok.

Jeg har altid været gymnastikpige, og jeg gik til ridning i 11-12-års alderen, men blev aldrig særligt god til det. Men hooked nok til at vide, at jeg ikke skulle sætte mine ben ret mange minutter i en hestestald, før jeg var på den igen.

Det skete, da vores datter, Mie, gerne ville prøve at gå til ridning som seksårig. Et par uger efter arrangerede ridelæreren en tur i skoven på hesteryg for os forældre. Og iført cykelhjelm og gummistøvler, kom jeg til hest igen.

Siden har jeg redet så tit som muligt. Og da min tid som ponymor var slut, købte jeg min egn hest.

For mig har det at have hest gjort, at jeg bliver nødt til at holde mig i form til at ride. Ellers kan jeg ikke gøre det ordentligt. Så jeg går til Les Mills BodyStep to gange om ugen og får pulsen helt op og kroppen arbejdet godt igennem.

De andre dage i ugen rider jeg, intensivt eller let, som det nu kan passe. Og jeg glæder mig til hver eneste tur og hver eneste time med fitnessholdet.

Min mand cykler landevejscykling et par gange om ugen, og jeg har også en racercykel, som jeg bruger ind imellem - mest om sommeren.

Da vores børn boede hjemme, løb jeg tit. Men det satte knæproblemerne en stopper for. Så jeg har valgt at dyrke mest ikke-vægtbærende motion siden.

Det er fuldstændig lige meget, hvilken motionsform, du vælger. Pulsen skal bare op et par gange om ugen året rundt. Og de andre dage skal man også bevæge sig: Tage trappen, tage cyklen, gå en lang tur. Jeg motionerer en time om dagen. Det er det, jeg har det bedst med.

Op og ned ad trapperne

Vi bor i et hus med fire etager. Hvis vi ikke holder os i form, kan vi simpelthen ikke blive boende, for så kan vi ikke klare trapperne.

Det er først noget, vi er begyndt at tænke over, de sidste fem år. Men vi vil blive boende - lige så længe vi overhovedet kan. For vi elsker at bo her!

Det er endnu en god grund til at motionere - hver eneste dag :-)

14.05.2019

Stræk ud hver dag

Husk at strække kroppen godt ud hver dag. Jeg gør det som regel, mens jeg ser nyheder i tv om aftenen. Jeg misser som regel ikke ret meget ved ikke at kigge på skærmen uafbrudt. Og jeg sidder der jo alligevel.

Min kære mand har for længst vænnet sig til, at jeg ligger og roder rundt nede på gulvet noget af tiden. Det vigtige er at få strækøvelserne ind i en fast rutine, så man husker at gøre dem hver dag. For mig er det vigtigt, at jeg gør dem sidst på dagen, så alle spændinger og stivheder løsnes, inden jeg går i seng.

Selvom jeg er en gammel tøs, kan jeg stadig smække knæene op omkring ørerne eller stå med strakte ben og røre gulvet med flad hånd - fordi jeg har holdt kroppen smidig. Det man gør hver dag, blvier man nemlig ved med at kunne. Alternativet er at miste funktioner & bevægelighed.

Jeg ved godt, at den nyeste forskning siger, at man ikke kan forebyge ømhed ved at strække ud. Men jeg får nu løsnet de punkter, der har det med at stivne - typisk omkring gamle skader. Og så giver det velvære!

Jeg har fået lov at linke til denne fine oversigt over gode strækøvelser

24.05.2019

Ikke for tyk og ikke for tynd, så præsterer hesten bedst. Det samme gælder rytteren!

Hvis du var min hest...

Det at have hest har lært mig at tænke på en anden måde - både hvad angår mad og træning

De allerfleste hesteejere går meget op i foderplaner og vejer meget præcist af, hvad hesten skal have at spise, så den kan præstere bedst muligt. Den må hverken være for tyk eller for tynd, og den skal holdes i god form og have de rigtige muskler. Hvis ikke, fungerer den dårligt som ridehest. Og så er de mange penge til hestehold så godt som spildt.

Derfor kunne jeg heller aldrig finde på at give min hest sukker. Den får tandpine, den bliver for fed, og så lærer den at tigge. Så: No way!

Men hvad med mig selv? Her gælder jo præcis det samme. Rytteren skal faktisk være ligeså top tunet som hesten for at kunne præstere.

Egentlig er man jo for dum, hvis man ikke lader sig inspirere af hestenes stramme foderplaner. For hvorfor pokker skulle vi mennesker ikke være ligeså strikse med, hvad vi selv putter i munden?

26.05.2019