Faktisk er det ikke kun for sjov, eller fordi det ser godt ud, at du skal tænke lidt på farverne, når du lægger mad på tallernkenen. Det sikrer også, at du får lidt af hvert.

Se for eksempel på tallerkenen herover med en hakkebøf. Det er den lille brune kanonkugle øvertst! Men det, den er omgivet af, er spængfyldt med farver, energi og vitaminer:

Det er den orange søde kartoffel, de grønne ærter, den lyserøde syltede bolsjebede, de gyldenbrune svampe, de lysegrønne rosenkål (med en lidt branket overflade), den røde tomat, de grønne asparges, persillen og den hvide tzatziki.

Det ser en del sjovere ud end en bøf med hvide kartofler, brun sovs og lysebrune løg. Og det er også meget, meget sundere. Prøv selv! Det smager bedre, og det bliver meget sjovere at spise :-)

Det er svært for de fleste par, når de ikke vil have helt det samme at spise. Rigtig mange har spurgt mig, hvordan vi klarer det hjemme hos os, når jeg nu stædigt fastholder, at jeg ikke spiser kartofler og sovs mere? Det kunne aldrig fungere hjemme hos dem, siger de.

Det er faktisk ikke så svært. Det kræver ikke den helt store tryllekunst at få både hans og mit behov for mad på bordet. Se nu fx her, hvordan en typsik fredagsbøf ser ud hjemme hos os: 

Han får sin bøf med kogte (eller bagte) hvide kartofler, dertil kogte gulerødder, kogte bønner og en sovs lavet på løg, hvidløg, svampe, måske pandesky og fløde.

Jeg får den samme bøf med mine yndlingsgrøntsager - alt efter hvad årstiden byder på -  bagt i ovnen. Dertil får jeg en skefuld af den dip, jeg altid har stående klar i køleskabet. Det tager ikke længere tid, end det tager at klargøre grøntsagerne at fremtrylle et måltid, der gør os begge glade.

For selvfølgelig skal min mand da ikke tvinges til at undlade kartofler og sovs, hvis han ikke har lyst til det. Det må han fuldstændig selv om. Og naturligvis skal jeg da ikke spise kartofler og sovs, hvis jeg har mere lyst til den kulørte tallerken med masser af grøntsager. 

Se også herunder, hvor forskelligt vi gør, når vi får kylling.

Det er så let! Det handler bare om at organisere det. Han synes, det er lidt synd for mig, jeg ikke smager den gode sovs. Og jeg synes, det er lidt synd for ham, han ikke får den varierede smagsoplevelse fra de mange skønne grøntsager. Så griner vi lidt af det!

I øvrigt får han langsomt mere og mere smag for en del af det, jeg spiser. Det er jo bare dejligt :-)

For nylig så jeg i et tv-program en lille familie i køkkenet. Det toårige barn stod på en skammel og var med til at lave mad. Det var majs, de var ved at gøre klar, og den lille greb pludselig en hel majs med begge hænder, førte den op til munden og tog en bid.

Forældrene reagerede overhovedet ikke. Det var tilsyneladende helt ok. De fortsatte bare madlavningen.

Jeg blev så glad. For det er jo sådan, det skal være! Hvor mange af os har ikke fået formaninger, skæld ud eller måske endda rap over fingrene, når vi smagte på de dejlige råvarer i køkkenet. Men det er jo lige præcis det, vi skal. For de er fantastiske, og det er en sanselig oplevelse, der siger spar to at smage på det hele.

Det er aldrig for sent. Jeg er begyndt at gøre en dyd ud af at lave og servere mad, så man kan smage på hver enkelt ting for sig. Det er meget sjovere, end når det hele er pæret sammen i en gryderet og har taget smag af hinanden.

Ok, det kan også være fantastisk. Jeg holder fx meget af en god grøntsagssuppe, hvor alle råvarerne er blendet godt sammen. Men det skal ikke forhindre mig i de fleste aftener at nyde at sætte tænderne i en fantastisk symfoni af lækre råvarer, serveret så man kan se dem hver for sig på tallerkenen.

Prøv det! Bliv barn igen. Smag på det hele forfra. Det er både sjovt og skønt!

Langs den nedlagte jernbane mellem Tommerup og Assens gror en sand mangfoldighed af forskellige slags æbler. Det skyldes, at togpassagererne har smidt deres afgnavede æbleskrog ud ad vinduerne. Derfor findes der i dag over 100 forskellige, gamle sorter langs banen. Klaus Ankerstjerne har registreret de 58, og har travlt med at opformere dem hjemme i sin egen have i Magtenbølle. 

Jeg har besøgt ham og skrevet en artikel om det.

Der er stadig masser af blomster i haverne og ude i naturen - og mange af dem kan spises. Ud over at pynte på tallerkenen, smager de også godt - og så er de tilmed sunde.

En klassiker er blomsten af squash, som sydeuropæerne holder af at stege.

Herhjemme er jeg især glad for blomsterne af tallerkensmækker, som smager en anelse mildere end bladene - og meget hen ad karse.

Det var en nyhed for mig, at det væld af stokroser, jeg har haft i min have her i sommer, også var spiselige. Dem glæder jeg mig til at smage på næste sommer! Det samme gælder de smukke Dahlia.

Tak til Bolius for et flot og informativt opslag, som jeg har tilladt mig at dele.

NB: Spis KUN blomster, du VED er spiselige!

Hvad pokker har tøj med mad at gøre? Ikke så lidt endda!

Det koster nemlig mindst tre gange så meget vand at fremstille et kilo bomuld som at producere et kilo korn. Og vi danskere er desværre blandt de helt store syndere i tøjets miljøregnskab. Hver dansker køber i gennemsnit 16 kilo tøj om året, og over halvdelen ender i skraldespanden. Men det meste af det kunne sagtens genbruges.

Jeg begyndte at bytte mit tøj i Det Kollektive Klædeskab, for et par år siden. (Dengang var det en del af Organic Club, nu hedder det Sustainable Lifestyle.) Med det resultat, at jeg har fået meget mere og meget sjovere tøj. Princippet er, at man afleverer sit ikke slidte tøj i butikken og får et antal point for det. For de point kan man så 'købe' andet tøj i butikken. Søg på Facebook for at finde den nærmeste butik.

Der gik ikke ret længe, før jeg måtte udvide skabet med et ekstra tøjstativ. OG: Jeg er blevet meget bedre til at rydde op og skifte ud.

* Danskernes forbrug af tøj er steget med 20 % siden år 2000 og ligger 35 % over verdensgennemsnittet.

* Tøjindustrien er en af de mest forurenende i verden. Den står for 10 % af CO2 udledningen og overgås kun af olieindustrien.

Læs mere om de miljømæssige konsekvenser af tøjproduktion på linket her.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men: En lille lur kan godt slanke! 

Hvis du er dødtræt eller gået sukkerkold, er det nemlig meget bedre at slappe af et kvarters tid end at snuppe et stykke kage.

Det er snart mange år siden, det var oppe i tiden, at virksomheder skulle give medarbejderne mulighed for at tage et power nap. I erkendelse af at så præsterer de bedre bagefter. Det blev desværre ikke til virkelighed ret mange steder. 

Jeg har heldigvis tit mulighed for et lille hvil efter frokost. Jeg rammes som regel af det, der kaldes "the post lunch dip", hvilket betyder, at man dykker energimæssigt efter frokost. Det er helt naturligt, blodet løber til maven, og energien bruges på at fordøje. 

Da jeg arbejder freelance, har jeg arrangeret mig sådan, at jeg næsten altid arbejder i mit kontorfællesskab om formiddagen, cykler hjem og spiser frokost og hviler mig lidt bagefter. 

Så er jeg frisk igen - helt indtil sengetid.

Hvis jeg ikke gør det, kan jeg skrive den samme sætning om og om igen 10 gange - uden den bliver ret god. Det duer simpelthen ikke. Min hjerne er træt. 

Jeg har prøvet, jeg har været fastansat flere steder, hvor jeg ikke kunne forlade min pind før klokken 16. Det var hverken godt eller rart.

Jeg ville ønske, at flere virksomheder indså værdien i et lille hvil til medarbejderne. Kald det bare afspænding eller meditation, det er ligegyldigt, bare det virker. Jeg tror, det ville øge kreativiteten og produktiviteten betydeligt - og give gladere og sundere medarbejdere.

I stedet spiser de sukker :-(  Det hjælper kun kortvarigt, og det feder. Det er både dumt og synd.

Hot & not

Jeg får mange spørgsmål om, hvad det er ok at spise, hvis man vil tabe sig eller holde vægten. Her kommer en lille Hot & Not liste:

NOT:

Der er visse retter og fødevarer, jeg helt undgår nu - ud over dem jeg nævner i kuren. Det er fx:

Tærter: Dejen består hovedsagelig af mel og fedtstof

Købepizza: Har det med at sejle i fedt - ovenpå en bund af hvedemel = kulhydrater. På hjemmelavede pizzaer kan du bedre styre, at fyldet faktisk består af gode, sunde råvarer.

Lasagne: For meget pasta blandet med fed bachamelsovs!

Pommes frites - har jeg ikke rørt i årevis

Chips: Unødvendige kalorier!

Rullekebab - som regel alt for fede 

Pølser

Mayonnaise, remoulade og ketchup

Fedt kødpålæg

Smør på brød

Ost - kun sjældent

Marmelade, honning

Is & desserter. Nej tak!

Sodavand med sukker

Juice og smoothies undgår jeg også helst, for selvom det er sundt, mætter det ikke. Spis hellere noget frugt

Men hvad må man da spise?

HOT:

Masser af grøntsager, frugt og bær

Brød med masser af kerner, rugbrød, kerneknækbrød

Nødder

Kød, fjerkræ & fisk

Salater

Lækre, sunde råvarer on the rocks!

Musli - usødet

Havregryn uden sukker

Skummetmælk, mandelmælk

Friske krydderurter

Det kræver kun et par potter eller en altankasse at have friske krydderuerter lige ved hånden hele sommeren.

I år har jeg nedlagt vores køkkenhave - jorden var blevet helt udpint. I stedet har jeg sat krydderurterne i to kasser på hjul (der kan låses fast) og lagt en god bund af Leca kugler, der dræner og god jord til at sætte urterne i øverst.

På den måde har vi det absolut nødvendige: Purløg, persille og timian til hele sommerhalvåret. Og også lidt af det sjove: Lakridstagetes, skovsyre, tallerkensmækker mynte og lavendel.

På vægten

Du bliver nødt til at vide, hvad du vejer. Og det er ikke lige meget, hvornår du vejer dig. Det skal helst være på nogenlunde tom mave og uden tøj. Ellers kan du ikke rigtig regne med det, vægten viser. Det kan nemlig betyde udsving på op til et kilo, hvor meget du har i maven. Og man mister jo modet, hvis man efter en uges ihærdig kur går på vægten, og den så viser præcis det samme som for en uge siden.

For mig er det bedste tidspunkt at gå på vægten om morgenen efter toiletbesøg og inden morgenmaden. Hvis det ikke er muligt, venter jeg med at veje mig til en anden dag.

Jeg vejer mig kun ca. en gang om ugen, for der er altid udsving fra dag til dag på grund af væske i kroppen, hormonbalance, biorytmer, mm.

Det er også vigtigt at beslutte, hvad du max vil veje. Da jeg var yngre, lå min stopklods på 57 kilo. Når jeg ramte det, skulle jeg tabe mig. Efter jeg fik børn, rykkede jeg den til 60. Nu har jeg besluttet at gå tilbage til de 57 - det har mine gamle fødder og knæ bedst af.

16.05.2019

Buffet: Valget er dit

I aftes dækkede jeg et valgmøde. Der var velkomstkaffe med en kæmpe kagebuffet inden mødet og tag-selv tapas bagefter. Så er det jo, det bliver svært…

Eller gør det? Valget er dit! For der var selvfølgelig også både frugt og gulerødder og agurkestave inden, og magert kød og gode salater på buffeten bagefter.

Det handler som altid om at træffe de sunde valg, der gavner dig og din krop. Både til buffeten og på stemmesedlen ;-)

14.05.2019

Det blir' lettere

Mors dag er ikke noget, vi nogensinde har fejret i vores familie, og i år var mine nærmeste fordelt i hhv. København, Holstebro og Baltimore.

Min søndag startede som altid med en god, svedig gang BodyStep. Derefter plejer jeg at være så færdig i lænd, knæ og fødder, at jeg ikke bevæger mig så meget resten af dagen.

Men i år skulle der lige gøres rent på tre etager i vores hus, og efter det - og en lille lur i solen - tog jeg ud og ride.

Først om aftenen kom jeg i tanke om, at det plejer jeg da ikke at kunne. Men nu hvor jeg vejer syv kilo mindre, går det hele meget lettere. Utroligt!

Sikke en dejlig Mors Dag!

13.05.2019