Rødbedetzatiki

Rødbedetzatiki er både sundt, nemt & lækkert. Og smukt!

Rødbedetzatiki pynter på tallerkenen og smager skønt..

Riv en stor rødbede groft og lad den dryppe lidt af. Der er meget forskel på, hvor hurtigt de forskellige sorter afgiver saft. Du kan evt. fremskynde processen ved at tilsætte saltet nu. Eller hælde lidt væde fra dagen efter.

Riv et stort madæble i. Det er ikk et must, men det giver en dejlig syrlighed.

Pres 1 fed hvidløg i blandingen og rør den op med 2-3 dl god græsk yoghurt, en skefuld citronolie, salt, peber og hvad du ellers synes af krydderier. Jeg brugte lidt timian og rosmarin.

Rør tzatikien sammen. Den passer godt til alle retter, der har et strejf af hvidløg. Og den holder sig fint flere dage i køleskab.

 

*

Jordskokkemos

Jordskokke mos smager 10 gange så godt, som det ser ud!

Vi har nogle få jordskokker i vores have. De stod der, da vi flyttede ind for 25 år siden, og de har kunnet høstes hvert år siden. Ikke mange, der er kun ca 8 standhaftigve stængler, som jeg som regel husker at høste. Det I ser på billederne her er hele årets høst, måske 200-300 gram. Men de smager vildt godt og inspirerer mig altid til at købe flere jordskokker i butikker og på torvet bagefter.

I år lavede jeg mos af dem:

Skrub jordskokkerne rene med salt og vand. Lad være med at skrælle dem, så bliver der ikke ret meget tilbage, og smagen sidder fortrinsvis i skallen.

Skær dem i små stykker og kog dem i 10-12 minutter i en gryde sammen med et fed hvidløg, til de er bløde.

Blend dem med en spiseskefuld smør, en spiseskefuld citronsaft og smag mosen til med salt.

Voila - mosen er klar! Og lad dig ikke narre: Den smager cirka 10 gange så lækkert, som den ser ud.

PS: Mosen kan spises både varm og kold. Den kan holde sig i køleskab i flere dage. 

Skrub jorskookkerne godt, smagen sider i skrællen.

Skokkerne skæres i små stykker og koges.

Her er mosen serveret til frikadeller & grøntsager.

*

Grøn pizza

Grøn pizza med grønkålssalat.

Det kræver ikke så meget at gøre din pizza lidt grønnere. Denne her er med broccolicreme, cherrytomater og frisk basilikum. Broccolicremen mætter en del mere end den tomatsauce, man normalt bruger på en pizza.

Her har jeg lavet den på en købt, friskbagt italiensk pizzabund. Hvis du vil spare på kulhydraterne, så brug evt. en grov tortillapandekage, de er nede på ca 40 gram kulhydrat frem for de næsten 70, der er i den hvide bund.

Broccolicremen laver du ved at snitte en hel buket broccoli med stok i stykker og koge det til det blødt 5-10 minutter. Blend det med et par spiseskefulde olivenolie og smag det til med salt.

Smør det på pizzabunden - det gør ikke noget, hvis det er afkølet / lavet i forvejen.

Pynt pizzaen med halve cherrytomater, en god mozarella i tynde skiver og et fed finthakket hvidløg. Mozarellaen er ikke fed, den er faktisk ligeså mager som letmælksyoghurt og næsten fri for kulhydrat.

Bag pizzaen i ca 8 minutter ved 250 grader (eller som den bund du bruger nu skal bages). Pynt den med friske blade af basilikum inden servering. Giv det evt. et riv frisk parmesanost til sidst. 

Pizza med grøntsagscreme er en lækkerbidsken.

*

Rodfrugt kavalkade

 

Efterårets rodfrugter har de flotteste farver!

Jeg har besluttet at smage lidt nærmere på hver enkelt rodfrugt for sig. Normalt snitter jeg dem og blander dem sammen, men så tager de lidt smag og farve fra hinanden.

Hvad er forskellen på de forskellige gulerødder egentlig? Nogle smager sødt, andre lidt af pastinak og andre igen nærmest af sæbe! Hvad er smags-forskellen på pastinak og persillerod? Og hvad med de forskellige typer rødbeder og andre beder, man kan få?

Jeg gik på torvet og købte lidt forskelligt. Her gennemgår jeg, hvordan dem du ser på billedet herover smager:

Den hvide persillerod øverst smager en del kraftigere hen ad selleri end den tykke, hvide pastinak lige under. Pastinakken er mildere i smagen, tættere på gulerod.

De tre slags orange gulerødder er kun lidt forskellige i smag. Den slanke øverst tv. er lidt mere krydret hen ad selleri end de to andre slags, der er søde eller ret neutrale. Den gule gulerod nederst th. er dejligt mild i smagen. Men det er svært at klassificere dem, da forhandlerne ikke opgiver navne på sorterne. Det vil jeg undersøge nærmere. Ifølge Camilla Plum smager samme sort heller ikke ens, hvis den dyrkes forskellige steder. Læs mere om gulerødder på linket her.

Den røde kartoffel ved siden af er hvid indeni og hedder en Raja. Det er en god , fast bagekartoffel. 

Den gule bede nederst tv. har orange skræl og smager som en meget mild rødbede. Den flotte bolsjestribede øverst har rød skæl og er flottest rå. De røde striber forsvinder ved bagning. Den har ligesom sin gule fætter en meget mild rødbede-agtig smag.

Hvidløgsfeddene bagt med skræl er en delikatesse! Prik hul på skrællen og mas det bagte hvidløg ud over din mad :-)

Disse rodfrugter er penslet med lidt olivenolie. Man kan også bage med et pust smørspray eller hvidløgsspray - eller som de er, 'on the rocks'.

Jeg serverer dem med min yndlingsdip af velkrydret 9 % creme fraiche. Se opskrift på den under 'Opskrifter'.

 

Flere rodfrugter - og lidt kål....

Dagen efter smagte jeg videre på dem, du ser på billedet herover:

Den tofarvede gulerod øverst, der er auberginefarvet med orange pletter udenpå og orange indeni, bliver ved med at være flerfarvet efter bagning. Den har en god, kraftig smag. 

De søde kartofler, der er orange indeni, er af en lille sort, der har lidt mere smag end de kæmpestore af slagsen, man også kan få.

Den lille aflange rødbede er god og udmærker sig ved, at den er lille og fast i kødet.

Rosenkålene er jo ikke rodfrugter. Men de smager meget anderledes bagte end kogte. En del mere interesssant, vil jeg mene. 

Jeg fortsætter prøvesmagningen, det er ikke noget, man bliver færdig med på en weekend. Så følg med her, der kommer mere.

Skriv gerne til mig, hvis I ved mere om de forskellige sorter af rodfrugter.

 

 

*

Pikant gulerodssalat

Gulerødderne strimles med et mandolinjern eller en kartoffelskræller.

Den færdige lune gulerodssalat.

Jeg havde købt en lille, bred skræller (og et juliennejern) for en 20'er i TIGER for at teste, om jeg skal investere i en bedre af slagsen. Jeg valgte en opskrift på en frisk gulerodssalat fra Politiken:

3-5 gulerødder strimles tyndt med en grøntsagsskræller eller en kartoffelskræller.

Strimlerne svitses i lidt olivenolie i bunden af en gryde. Efter max 1 minut tilsættes 4-5 riv frisk ingefær og saften af 1/2 økologisk citron. Rør rundt og tag gryden af varmen. Tilsæt evt. et par riv friskrevet citronskal og smag til med salt og peber.

Salaten kan serveres både som varm og som kold. Den er dejligt frisk og sprød og holder sig fint i køleskab 3-4 dage.

Den lille brede skræller var ok, den giver lidt tykkere strimler end en almindelig kartoffelskræller. Men man skal passe på sine fingre! Jeg vil nok købe mig en bred skræller med et lidt længere skaft... 

Se også opskriften her.

*

Tre slags grønkålssalat

Grønkål med rødbede, mandarin, tranebær og hasselnødder.

Grønkål er power-mad! Det er fyldt med vitaminer og man kan få det fra oktober og hele vinteren. Jeg er glad for poserne med frisksnittet og skyllet grønkål, som man kan få i mange supermarkeder. Lidt convenience har man lov til ;-)

Det er billigere at snitte de friske grønkålsblade selv. Skær stokken af bladet fri og skyl og snit resten fint.

Når jeg blander grønkålssalat, går jeg frem efter princippet med at tilføje lidt syrligt, fx appelsin, noget der knaser, fx æble, noget sødt som rosiner, noget der mætter som fx kikærter eller linser - og en håndfuld nødder.

Til salaten herunder har jeg brugt 1 appelsin, 1 æble, 1/2 dåse kidneybønner, en håndfuld rosiner og 1 håndfuld cashewnødder. Det passer til en pose fintsnittet grønkål.

Dressingen laver jeg af 1/2 dl olivenolie, 1/2 dl æbleeddike, 1 teskefuld dijonsennep og 1 spiseskefuld akaciehonning. Det piskes sammen og smages til med lidt salt. Jeg bruger omtrent samme dressing til alle tre salater.

I salaten med rødbede herover har jeg brugt rester af bagte rødbeder, som jeg har marineret i lidt balsamicoeddike med dadel. Marinaden bruger jeg så i dressingen i stedet for æbleeddike.

I salaten med hokkaido (nederst) har jeg brugt bagte, lidt krydrede og afkølede skiver af hokkaido - gerne rester. Samt en udblødte, kogte kikærter.

En skål grønkålssalat kan nemt holde sig en 3-4 dage i køleskab, hvis den er under låg.

 

Grønkålssalat med æble, appelsin, rosiner og cashewnødder.

Jeg tilsatte kidneybønner for at gøre salaten mere mættende.

Grønkålssalat med bagt hokkaido og kikærter.

*

Bagte pærer til dessert

Bagte pærer behøver ikke være en meget sød dessert.

Pæretræernes grene er ved at knække under tyngden af modne pærer i år. Vi bliver nødt til at finde på nye måder at spise dem på!

Selvom jeg ikke er meget for desserter, har jeg alligevel fundet på at lave denne ikke-søde dessert med de skønne pærer:

Halver to modne pærer og læg dem i et lille ovnfast fad. Sprøjt fadet og pærerne med lidt smørspray.

Læg skiver af gedeost fra en gedeostrulle ovenpå sammen med en kvist frisk rosmarin og bag pærerne i 35 minutter ved 200 grader.

Server de bagte pærer med lidt flydende, økologisk lynghonning, et drys hakkede hasselnødder og en klat creme fraiche. Drys de bagte rosmarinstykker hen over.

Pærer bagt med gedeost og rosmarin.

*

Mango Salsa

Mango salsa er et frisk pust på tallerkenen. Du kan lave den mild eller stærk, som du synes. Denne her blev HOT - måske fordi jeg syntes, den røde chilli var lidt slatten, så jeg tilføjede den friske gule også :-0

Sådan gør du:

Skræl og snit en stor, moden mango i tern.

Tilsæt 1 lille finthakket chillipeber, et lille snittet rødløg, frisk koriander og lidt limesaft.

Jeg tilføjede en kopfuld kogt perlebyg fra dagen før for at gøre salsaen lidt mere mættende.

Serveres som salat eller ekstra tilbehør.

Tip: Brug engangshandsker, når du sniter chilli. Jeg kunne ikke røre mine øjne eller øjenomgivelser i op til 24 timer efter, uden det begyndte at svie meget - selvom jeg skurede fingerspidser og negle grundigt flere gange!

Denne dressing passer godt til det, du serverer sammen med salsaen:

1 skefuld tahin, 1 skefuld soya, lidt ekstra chilli, et fed finthakket hvidløg og 1 skefuld limesaft piskes sammen med enten en skefuld olivenolie eller en skefuld creme fraiche eller skyr.

 

Du bestemmer selv, hvor stærk sin salsa skal være.

*

Havtorn

Havtorn er glødende, små vitaminbomber - ikke større end ribs.

Fra august og hele efteråret og vinteren kan man finde havtorn ved de danske kyster. De sidder og gløder orange på deres stikkende grene, og de strutter af vitaminer. Et enkelt lille bær indeholder faktisk ligeså meget c-vitamin som en hel appelsin! Derfor er det med at udnytte dem.

Umiddelbart kan de være lidt svært tilgængelige, fordi de gror på grene, der er fyldt med torne. De er heller ikke altid så lette at plukke af grenene. Jeg havde dog ingen problemer med at plukke en god håndfuld af grenene ved stranden sidst i august. Alternativt kan man klippe en hel gren af og lægge den i fryseren. Når man tager den ud igen, kan man let ryste bærrene af.

Bærrene er lidt beske, indtil de har været en tur i fryseren eller har fået lidt frost. Derefter smager de syrligt og skønt som en mellemting mellem appelsin, citron og solbær. De er meget velegnede til at give maden den samme syrlighed som citroner. Og det sidste nye er jo, at citronerne ikke er så politisk korrkte mere, fordi de skal transporteres herop fra Sydeuropa.

Jeg skyllede de 50 gram bær og frøs dem i en lille boks. Nu tør jeg 5-6 bær op ad gangen og bruger dem som syrligt krydderi på min mad. Især på sød kartoffel giver de et fantastisk pift.

Når jeg får hentet nogle flere bær, vil jeg prøve at lave havtornsaft og -pure efter opskriften på linket her. Den er helt uden tilsat sukker. 

Du kan også læse mere om havtorn på linket her.

Havtorn giver en vidunderlig syrlighed til maden.

*

Brombær

Brombær er meget velegnede til at sylte. I år har jeg forsøgt mig med en sukkerfri variant.

Brombærrene modnes sidst i august, og nogle år kan man plukke dem helt hen i oktober. Jeg har bekæmpet det vilde brombærkrat, der var ved at æde sig ind på resten af vores have med hård hånd - men jeg kom jeg til at savne bærrene!

I år er den busk af brombær uden torne, jeg har plantet i stedet, begyndt at give masser bær. Den type er ikke helt så invasiv som de vilde med torne. Men jeg kan ikke få nok, så jeg plukker også en del i skove og vejkanter, jeg kommer forbi. De smager vidunderligt og er fyldt med virtaminer.

I år bruger jeg jeg dem, jeg plukker i haven på min morgenmad. Det passer med, at busken giver en lillehåndfuld om dagen. 

Da jeg kom hjem med 400 gram vilde brombær i en pose fra en cykeltur på Langeland forleden, prøvede jeg at koge halvdelen af dem med Hermesetas sødemiddel i pulverform i ca. 5 minutter ved svag varme. Pulveret er ultra let, 20 gram fyldte ligeså meget som 200 gram bær, så det brugte jeg. Og det kom der en ret god, sukkerfri marmelade ud af.

Jeg blender altid mit syltetøj, det gør det lidt mere sammenhængende.

Den anden halvdel af bærrene kogte jeg med syltesukker til min mand, som gerne vil have sukker. Det er super nemt og giver altid et godt resultat.

Pluk kun de bløde, sorte bær - og lad de røde sidde. De er modne nogle dage efter.

*

Dette er en ny underside.

Her kommer der meget mere om alle de lækre grøntsager, frugter og bær :-)