Salat af savoykål 

Savoykål kan fint bruges i salat - her i en meget mild og frugtig variant.

Savoykål kommer i butikkerne her i oktober, og det er en dejlig type kål - jeg synes den både smagsmæssigt og i struktur ligger midt imellem spidskål og grønkål. Og den kan bruges på ligeså mange forskellige måder.

Jeg lavede en mild og frugtig salat inspireret af madbanditten.dk som tilbehør til en ret med svinekæber for nylig.

Sådan gør du:

Snit ca. 1/4 savoykål fint og læg det nederst i salatskålen. Ovenpå det lægger du et lag af 2 revne gulerødder, 2 æbler i tern, som er overhældt med lidt æbleeddike for ikke at blive brune. Ovenpå det et lag af en stor appelsin skåret i tern, og øverst lidt syltede rødløg. På toppen kvarte valnøddekerner.

Dressingen var af 2 spsk. olivenolie, 1 spsk. æbleeddike, 1 spsk. cremet mørk balsamico og lidt salt. Undlad evt. æbleeddiken, hvis du har brugt det på æblerne, så salaten ikke bliver for syrlig.

Savoykål er meget løs i strukturen og kan bruges på utallige måder.

Bagt savoykål

Bagt savoykål er lækkert som tilbehør.

Savoykål bagt i ovnen er super velsmagende tilbehør. Det fylder meget i et fad, så jeg laver det på bagepapir på en plade i ovnen:

Sådan gør du:

Skær kålen i både, så stokken er med. Det holder sammen på kålen, der er lidt løs i strukturen. Skiverne skal være max 2-3 cm tykke.

Læg dem på bagepapir, drys med lidt salt, og dryp dem med mørk, cremet balsamico.

Bag skiverne ved 200 grader i 20 minutter. De må godt tage lidt farve, men helst ikke branke.

*

Aubergine med gedeost

De tre skiver er penslet og krydret på hver sin måde - som en test.

Jeg er inde i en periode med gedeost - og fik pludselig lyst til at smage det på bagt aubergine.

Desuden ville jeg gerne vide, hvordan aubergineskiven bliver bedst: Med olie, med citronsaft, eller on the rocks.

Så jeg skar tre 1 cm tykke skiver af en flot aubergine og lagde dem på en plade med bagepapir. På den til højre dryppede jeg citronsaft og lagde et par kviste frisk rosmarin ovenpå skiverne af gedeost. På den i midten dryppede jeg citronolie og lagde et par kviste frisk timian ovenpå gedeosten. Og den til venstre fik kun et drys salt og ovenpå gededosten en smule timian og et par bær af havtorn.

Jeg brugte gedeost fra en økologisk rulle, hvor osten er ret fast.

Jeg satte det i en 200 grader varm ovn i 20 minutter, til de begyndte at blive gyldne i kanten.

De blev rigtig gode! Faktisk var den med citronsaft bedst - også pga. rosmarinen, som klæder gedeosten virkelig godt i smagen. Nummer to var den lille kun med salt og havtorn. Den med citronolie var også god, men en anelse for våd og fed i smagen for mig.

Jeg kan desværre ikke blive mæt kun af bagt aubergine. Så jeg pyntede en halv pizza fra dagen før og lunede den med i ovnen de sidste fem minutter. Se mere om det under "Undgå madspild".

Tilføjelse: Et par dage efter prøvede jeg at lægge en skive tomat mellem auberginen og gedeosten. Det blev også rigtig godt! Tomatens syrlighed og væde er som skabt til at blive bagt på auberginen...

En skive tomat under gedeosten er også rigtig godt!

*

Grøntsags pasta

Masser af grøntsager - og ikke noget kød - giver en skøn pasta sauce.

Grøntsager findes i langt flere smagsvarianter end kød - og giver efter min mening den allerbedste pastasauce.

Sådan gør du:

Skyl og snit de grøntsager, du vil bruge i retten. Jeg valgte hvidløg, porre /forårsløg, portobellosvamp, squash, nyplukkede tomater og frisk basilikum.

Svits dem på en dyb pande i olivenolie. Først hvidløg og porre, der afgiver meget smag til olien, dernæst squash og svampe, og til sidst tomater og basilikum. 

Tilsæt krydderier: Salt, peber og fx paprika og en anelse chili. Skru ned og lad saucen simre under låg nogle minutter.

Imens koger du pasta. Jeg havde købt en pakke soyapasta på nettet på www.diet-food.pl, fordi den, jeg før kunne få i Coop, åbenbart er udgået. Den var til min overraskelse helt hvid og våd og lå i en vacuumpakket pose, så jeg var nødt til at bruge det hele, selvom jeg spiste alene den aften. Men der var stort set heller ikke mere i posen, end jeg kunne spise. Ret dyrt! Med forsendelse løb det op i næsten 50 kr. pakken. 

Kogetiden var kun 2-3 minutter, og hvis jeg skal bruge den type pasta igen, vil jeg bruge den som nudler, der koger med retten de sidste minutter. Så tager pastaen også mere farve og smag af saucen.

Smagen var udmærket, meget diskret, det er et udpræget diæt produkt med meget få gram kulhydrat og næsten ingen kalorier (se indholdsdeklaration på billedet herunder). Men det undrer mig, at jeg uden problemer selv kunne spise næsten 200 gram. Det fylder ikke meget på tallerkenen. Jeg plejer at spise 50 gram tørret soyapasta og blive godt mæt af det.

Find pastaen på linket her. Jeg vender tilbage med mere om soyapasta, når jeg har prøvet den næste. Et godt sted at lede er fx på helsebixen.dk eller naturoghelse.dk

 

Pastaen her er lavet af konjak og er et rigtigt diæt produkt.

Soyapasta købt på nettet hos Diet Food.

Pastaen her feder helt sikkert ikke!

*

Syrlig spidskålssalat

Efteråret nærmer sig, og det er tid til de lidt tungere salater. Jeg kan godt lide at variere den traditionelle coleslaw-type med lidt anderledes smag. Forleden fandt jeg på denne:

Snit et par håndfulde spidskål fint og riv to gulerødder groft på rivejernet. Bland salaten.

Lav en dressing af 2 spiseskefulde citronolie, 1 spiseskefuld mørk balsamico , 1 teskefuld dijonsennep og lidt salt og peber. Hæld dressingen over salaten, og lad den gerne trække lidt inden servering.

Smagen er interessant, lidt sur-sød med et pift. Prøv det!

*

Persilledip

Kold persillesovs er blevet sommerens hit.

Denne her kolde persillesovs er så frisk og lækker, at selv min mand kan finde på at vælge den i stedet for en varm sovs.

Den er let at lave og holder sig fint i flere dage i køleskab. Jeg spiser den til både kød og fisk, den smager godt til det meste.

Sådan gør du:

Rør 2-3 dl creme fraiche 9 % med et fed presset hvidløg, 1 spsk. frisk citronsaft, lidt salt og peber og et lille drys madras karry. Kør en stor håndfuld frisk persille gennem en gammeldags persillehakker - eller hak persillen fint på et bræt. Rør den hakkede persille i dip'en, så er den klar til servering. 

Giv evt. persille dip'en et pift ved at mose en blød gedeost i. Det smager fantastisk!

*

Salater der mætter

Ingredienserne her er julesalat, bagte/kogte og marinerede grøntsager fra dagen før, snittet porre, fetaost i tern, mandler, solbær og mynteblade.

Mange klager over, at de ikke rigtig bliver rigtig mætte, hvis de kun spiser salat som tilbehør. Det er som regel fordi, salaten er for let. Hvis salaten skal mætte, skal der selvfølgelig være noget MAD i den. Grøn salat, tomater og agurk består af så mange procent vand, at det ikke i sig selv giver nogen særlig mæthedsfornemmelse. 

Jeg bruger gerne mine grøntsagsrester fra dagen før i salaterne. Det kommer lidt an på, hvilken slags det er og hvor stor en del af salaten, de udgør, om jeg marinerer dem, inden de bruges i salaten. Hvis det bare er en enkelt kogt gulerod, kan den ligeså godt marineres af den dressing, der bruges på salaten. Hvis resterne udgør en stor del, bliver salaten mere spændende af, at man lige vender grøntsagerne i lidt balsamico eller andet, der giver dem smag. 

For mig er det ren win-win. Jeg bruger mine rester og får en bedre og mere mættende salat ud af det dagen efter.

Tip til andet, der gør salaten mere mættende er fx kikærter, linser, bønner, quinoa, bulgur, nødder, kerner og lignende.

En dressing der altid er god på de lidt tungere salater er:

2 spsk olivenolie, 1 spsk mørk balsamico, 1 spsk æbleeddike eller citronsaft, 1 tsk honning, salt & peber.

 

PS om kartofler:

Nogle af jer vil nok bemærke, at der ind imellem sniger sig en ny, hvid kartoffel med i nogle af mine retter. Mange af jer har spurgt, om de nye kartofler indeholder mindre stivelse end de gamle? Det er der ikke noget klart svar på. Det er sandsynligvis omtrent det samme. Men de nye er meget lækrere, fastere og smager bedre. Og der er ikke i sig selv noget usundt ved en kartoffel. Der er derimod noget meget usundt i en masse, kogte, hvide kartofler, der sejler i en fed sovs. Eller kartofler, der er stegt i en masse fedtstof. Kartofler er nemlig næsten ligeså gode til at opsuge fugt og fedt som en svamp. Så det er ikke kartoflen i sig selv, der er usund, det er det, man typisk spiser den med. 

Ingredienserne her er rester af ny kartoffel, gulerod og blomkål, kidneybønner, snittet porre, frisee salat, friskbælgede ærter. Pyntet med tallerkensmækker og rød skovsyre.

De grove grøntsager marineres i dressingen, der består af 2 spsk. olivenolie, 1 spsk. balsamico, 1 spsk. æbleeddike, 1 tsk. honning og salt.

*

Halloumi burger

Halloumi burger med salat, avocado og tzatziki - på glutenfri burgerboller.

Nogle gange er det dejligt med en kødfri dag. Jeg er ret vild med den cypriotiske grillost, halloumi. Den er nem at have med at gøre, den smager som en mild fetaost men er mere fast i det og mætter mere. Den skal steges eller grilles for at få den rette smag. 

Den indeholder ligeså mange kalorier som kød men næsten ingen kulhydrater.

Sådan gør du:

Skær halloumi osten i ca 1 cm tykke skiver og steg dem på en varm grillpande eller en grill i ca 3 minutter på hver side, til osten har fået smukke grillstriber. 

Beregn cirka 2 skiver til hver burger.

Jeg lagde en lille abrikos i skiver med på panden - bare for sjov. Det gav en dejlig syrlighed i burgeren. Ud over salat og avocado i skiver fik vi syltede rødløg og tzatziki til.

Burgerbollerne er mine yndlings: Glutenfri skyrboller med meget lavt indhold af stivelse og kulhydrat. De både mætter og smager ekstremt godt. Se opskriften på linket her.

Grillosten steges på en varm grillpande eller en grill.

Der er nok til ca 4 burgere i en pakke halloumi.

*

Napolitansk pastaret

- med tomater & oliven

Den napolitanske pasta alla puttanesca - 'skøgens pastaret' er simpel og velsmagende.

Pasta alla Puttanesca stammer fra Napoli og betyder 'skøgens pasta'. Det skyldes måske, at den er lavet i en fart af lutter billige råvarer. Men den er en sand drøm af umami. Den kombinerer det salte, det søde, det syrlige og det pikante på bedste vis. Uden at indeholde mere kød end en lille ansjos. Og den feder ikke.

Sådan gør du:

Svits et stort rødløg i tern sammen med et fed hvidløg i olivenolie i en stor gryde eller pande.

Tilsæt ca 200 gram gode tomater i tern eller halverede cherrytomater, 100 gram sorte oliven uden sten skåret i ringe, to ansjoser skåret i små stykker, 1 teskefuld kapers, en lille chilipeber hakket og uden kerner og krydderurter efter kokkens humør.

Jeg brugte frisk timian og rosmarin og tilføjede også en håndfuld friske ærter. Tilsæt evt. også et skvæt hvidvin og lad det hele simre et par minutter.

Smag evt. retten til med salt og peber. Salt ikke på forhånd, kapers, ansjos og oliven salter meget i sig selv.

Server retten på friskkogt soyapasta med revet parmesanost. (Her er det fotograferet på almindelig tagliatelle, da soyapasta har været udsolgt, siden coronakrisens start.)

Denne portion passer til to personer.

Denne pastaret er et orgie i lækre, biiilge og velsmagende råvarer.

*

Syltet fennikel

Syltet fennikel giver et pift til mange retter.

Jeg elsker den anis-agtige sprøde smag af fennikel, men selve grøntsagen bliver let kedelig, hvis den ligger for længe i køleskabet. Til gengæld er den meget nem at sylte, og bevarer sin fine smag - og holder sig længe.

Sådan gør du:

Skær en fennikel i ultra tynde skiver, enten på et mandolinjern, med en skræller, på rivejernet - eller i hånden. Læg den skivede fennikel i et sylteglas og anbring en håndfuld friskplukket dild ovenpå. 

Hæld 3/4 dl æbleeddike, 3/4 dl lagereddike, 3/4 dl vand og saften af 1/2 appelsin i en lille gryde. Tilsæt 1 spsk. brun farin, 1 spsk. sukker, 1 tsk. peberkorn og 1 tsk. sennepsfrø.

Kog det op, og hæld det over fennikel og dild i sylteglasset. Lad det trække under låg et døgn eller mere.

Nyd syltet fennikel til fisk eller kød som syrligt tilbehør på tallerkenen. 

Selvom der er sukker i, skal du ikke være bange for, at det feder. Hvis du kun spiser en enkelt skive syltet fennikel til din mad, er mængden så lille, at det ikke betyder noget. 

 

Det er hurtigt at sylte fennikel - og det smager vildt godt!

*

Svampe mix

Lynstegte kantareller og portobellosvampe er yderst lækkert tilbehør.

Kantareller er ikke altid så lette at finde, men heldigvis kan man få dem tørrede. Det gør dem til at komme i nærheden af, ikke mindst når man kun bruger ca. 1/3 af en pose til 30 kroner. De skal udblødes i vand 30-60 minutter.

Egentlig ville min mand have lavet en flødesovs med svampe og hvidløg til sig selv, men vi havde glemt at købe fløde, og så så jeg mit snit til at lave et lækkert mix af hakket portobellosvamp og kantareller.

Sådan gør du:

Udblød 1/3 pose tørrede kantareller (en lille håndfuld) eller brug friske hvis du har det. Hak et fed hvidløg fint, og skær portobellosvampen i tern. Svits hvidløg på en varm pande i lidt olivenolie og evt. lidt smørspray. Svits svampene oveni sammen med en kvist rosmarin, og lad dem tage farve. Smag til med salt og peber.

Serveres på tallerkenen som tilbehør i stedet for sovs. Det er meget bedre!!!

Svampene klargøres og svitses med hvidløg og frisk rosmarin.

*

Purløgs tzatziki

Masser af friske purløg i tzatzikien...

Om foråret er krydderurterne allermest sprøde og smagsmættede. Mine purløg i potten på terrassen er nærmest eksploderet i vækst, så hvorfor ikke bruge dem i en tzatziki?

Sådan gør du:

Høst en god håndfuld purløg. Rør et lille bæger græsk yoghurt 10 % med et fed presset hvidløg, en skefuld friskpresset citron og en skefuld olivenolie og lidt salt.

Hvis du er på kur, så brug 2 % yoghurt og undlad olien. Eller spis kun en enkelt skefuld af den fede tzatziki. Mængde betyder jo en del på kalorieregnskabet.

Klip de friske purløg fint ned i blandingen og rør rundt.  Smagen er en helt anden, end når du bruger revet agurk i traditionel tzatziki. Men god og frisk - og til gengæld har du frisklavet tzatziki i en fart.

 

Purløgene er allerbedst om foråret.

Næsten samme ingredienser som i almindelig tzatziki.

Purløgstzatziki er klar med det samme.

*

Bolsjebeder

Når bolsjebederne syltes, bevarer de deres flotte striber.

Jeg har tit ærgret mig, når de sjove bolsjebeder mister deres striber under tilberedning. For striberne er jo en stor del af charmen ved dem. De er nært i familie med rødbeder og smager lidt ligesådan - bare en del mildere.

Men når de bliver lynsyltet, beholder de deres glade look. Jeg halverede en opskrift fra Nettos Lime magasin, fordi jeg kun ville teste på én bede. Det var en succes.

Sådan gør du:

Skræl en bolsjebede og skær den i så tynde skiver som muligt. Jeg brugte en lille slicer, man kan sikkert også bruge en kartoffelskræller, et rivejern eller en skarp ostehøvl. Pas bare godt på fingrene! Det er lidt svært både at holde beden fast og snitte tyndt. 

Hæld 1/2 dl eddike, 1/2 dl vand og 2 spiseskefulde sukker i en lille gryde og giv det et kort opkog. Hæld lagen over de snittede beder og lad dem trække mindst 1/2 time inden servering.

De smager dejlig syrligt og har lidt bid - og så pynter de helt vildt på tallerkenen! Jeg serverede dem til en hakkebøf sammen med andre grøntsager. 

*

Ramsløg

Ramsløg kaldes naturens hvidløg - man finder dem i skoven i april-maj.

I mange år har jeg haft lyst til at finde, plukke og smage ramsløg. I år lykkedes det endelig. På en dejlig forårsudflugt til Hindsgavl befandt jeg mig pludselig midt i et sandt paradis af dem. Her gror der så mange, at man roligt kan fortælle det til højre og venstre - der er nok til alle.

En god ven har tippet mig om, at man hest skal plukke dem, inden de går i blomst, og at de små, friske skud er de lækreste. Det er også bedst at gå lidt væk fra befærdede veje, så de ikke er forurenet af bilos eller hvad hunde og mennesker måtte strinte...

Hvordan gør man: Jeg fyldte tre fryseposer, lagde dem i køletasken og skyllede dem, da jeg kom hjem. Samme aften dryssede jeg lidt frisksnittet ramsløg på en nybagt pizza. Det var ret godt!

Resten snittede jeg fint og frøs det ned i små portioner. Min ven laver gerne pesto af ramsløg. Det har jeg til gode. Jeg spiser sjældent pesto, men jeg tror på, smagen er ret lækker!

Dagen efter blendede jeg en håndfuld, der havde været en tur i fryseren i 2 dl creme fraiche med lidt citronsaft og salt. Det blev til en lækker kold ramsløgssauce. Den var god til grillmad og vil også passe fint til fisk. Den blev lidt tynd, det er nok fordi, ramsløgene havde været frosset ned. Næste gang vil jeg bruge dem friskplukkede.

Når jeg gør flere erfaringer med ramsløg, tilføjer jeg dem her. Skriv også gerne dit bedste tip til mig ;-)

Fakta: Ramsløg indeholder 20 gange så mange C-vitaminer som citron og smager af hvidløg. Man har brugt ramsløg i maden i Danmark i over 6000 år. Bladene er et godt alternativ til purløg og hvidløg.

Den nærmeste forvekslingsmulighed er liljekonval, som er giftig, men de er nu ret lette at kende fra hinanden. Læs mere om ramsløg på linket her.

I skovbunden ud til kysten gror ramsløg godt.

Ramsløg på pizza.

Kold sauce med ramsløg.

*

Pizza

Pizza kan godt være sundt, bare man gør den så grøn og mager som muligt.

Endelig kom den på markedet: En god forbagt fuldkorns pizzabund! Den indeholder kun 41 gram kulhydrat pr 100 gram og er både nem og lækker. Med den behøver pizza ikke at fede.

Vi lavede den med en masse lækre grøntsager på, en enkelt god mozarella og et stykke godt, kogt skinke. To personer blev mætte af sådan en med en god salat til. Det er vigtigt også at bruge tallerkenmodelllen, når man spiser pizza: Mindst halvdelen af tallerkenen skal være fyldt med grøntsager. Overspis aldrig af brød og kulhydrat.

Sådan gør du:

Pisk en lille dåse koncentreret tomatpure op med lidt vand og et fed hvidløg, og smør det på den forbagte bund.

Pynt den med en portobellosvamp i skiver, 4 halverede artiskokhjerter, 5 cm squash snittet i tern og 8 halverede cherrytomater. 

Skær en god, økologisk mozarella i tynde skiver og læg dem ovenpå. Mozarella er ikke nær så fed, som den ser ud: Den indeholder næsten ikke kulhydrater og meget få kalorier.

Bag pizzaen i 8 minutter ved 200 grader midt i ovnen. Server den med en god, grøn salat til og evt. med et stykke god skinke ovenpå. Krydr den med tørret oregano og chiliflager efter behag.

Det er ret nemt at lave pizza på en forbagt bund.

*

Falafel

Jeg er helt vild med falafel. Og jeg har været rigtig længe om at finde ud af at lave dem selv, så jeg var tilfreds. Faktisk har jeg hele tre mere eller mindre mislykkede forsøg bag mig. 

En af grundene til, det ikke bare ville lykkes, er selvfølgelig, at jeg dels gerne ville lave dem af kikærter på dåse. Og dels at jeg ikke ville friturestege dem. Det er simpelthen for fedt! Læs evt. mere om forskellige former for fedt under 'Teori' her på bloggen.

Nu har jeg fundet frem til en opskrift, der både er nem og lækker. Jeg har måttet give mig og stege dem i olie på en pande. Men jeg har nu mistanke om, at de her falafler har en konsistens, så de godt kan steges i ovnen - og dermed bliver meget mindre fede.

Sådan gør du:

Hæld 1 dåse kikærter op i en skål og tilføj 1 spsk. sesamfrø, 1 tsk. tahin, 2 spsk. havregryn, 3 spsk. olivenolie, 1 håndfuld marokkansk mynte, en håndfuld persille, 1 dl kogte ærter, 2 tsk. salt, 1/2 tsk. bagepulver og 1 spsk. Husk (loppefrøskaller). Tilsæt 1 æg og krydr med chili, spidskommen og koriander.

Blend det sammen til en fast fars. Den kan godt hvile i køleskabet, indtil du vil stege falaflerne, men det behøver den ikke.

Form falaflerne med en spiseske, og læg dem på panden i varm olivenolie. Steg dem ved høj varme i 8-10 minutter.

Der bliver 10 falafler af denne portion.

Server dem med salat på wraps eller i pitabrød - eller til grøntsager på tallerkenen.

Falaflerne kan fryses.

 

Endelig fandt jeg ud af at lave hjemmelavede falafler.

*

Grøn omelet

Grøn spinat omelet med stenbiderrogn og avocado.

Det er kun de allerlækreste råvarer, der er med i denne ret. Og hvem har sagt, en omelet skal være gul? Denne her er knaldhamrende grøn - helt uden kunstig farve. 

Sådan gør du:

Hak et fed hvidløg og 1/2 porre fint. Pisk 3 æg med lidt salt, og tilsæt et par håndfulde friske babyspinatblade og 1 spsk. citronsaft. Pisk bladene ned i æggemassen med en stavblender. 

Svits hvidløg og porre i lidt olivenolie ved høj varme på en lille pande. Når det begynder at tage farve, hældes ægge-spinatmassen over. Skru ned på lavt blus efter et minuts tid og lad omeletten stå og samle sig. Vend den evt. om ved hjælp af et stort grydelåg. Den skal stege i 10-12 minutter, til æggemassen er stivnet helt.

Denne mængde passer til en person.

Pynt omeletten med avocado, fetaost i tern, halve cherrytomater og en skefuld stenbiderrogn.

Server den med en skive groft rugbrød.

Kun det lækreste af det lækre er i denne ret.

*

Ratatouille

Ratatouille består simpelthen af lutter lækre grøntsager.

Intet er nemmere end at lave en god gang ratatouille. Tilberedningen består simpelthen i at snitte en bunke lækre grøntsager, svitse dem og lade dem simre i en dyb pande under låg.

Her har jeg brugt: 1 fed hvidløg, 1/2 porre, 1 hvid gulerod, et stykke butternut squash i små tern, 1/2 rød peberfrugt, 1/2 squash og 8 cherrytomater. De passede til 2 personer.

Sådan gør du:

Svits først hvidløg og porre i lidt olivenolie ved høj varme, tilsæt dernæst de øvrige grøntsager i tern og til sidst de halverede tomater.  

Krydr med salt, peber og enten paprika, chili eller kebab krydderi, rør lidt rundt og og skru ned på lav varme.

Lad det simre under låg i mindst 10 minutter, til det er kogt godt sammen.

Ratatouille er super lækkert tilbehør til både kød og fisk. Og sundt & nemt!

Tomaterne er vigtige - de giver saft og syrlighed.

Det må gerne koge sammen til noget dejligt ruskumsnusk!

*

Jordskokke chips

Chips af jordskokker er gode både som snacks og som pynt på maden.

Chips af jordskokker er en hel del sundere end købe-chips, og så er de både nemme og billige at lave.

Sådan gør du:

Riv en stor, vasket jordskok i så tynde skiver som muligt. Jeg brugte et rivejern, fordi det er svært at bruge en skræller på jordskokker.

Læg den revne jordskok i en skål og hæld en skefuld olivenolie på. Vend flagerne i olien. Læg skiverne på et stykke bagepapir og drys med flagesalt.

Alternativt kan man spraye skiverne med olie eller smørspray, når de er lagt på bagepapiret.

Bag dem i ovnen i cirka 15 minutter på 200 grader til de er gyldne.

Lad de bagte chips køle af på en rist eller et stykke køkkenrulle.

Du kan lave chips på samme måde af alle andre typer rodfrugter.

 

Skær dem ud i tynde skiver, vend dem i olie og bag dem.

*

Guacamole

Hjemmelavet guacamole trumfer de købte 100 %.

Jeg foretrækker guacamolen håndmoset og lidt grov i det.

Jeg har prøvet utallige opskrifter på guacamole, og er landet på min egen meget enkle måde at lave den på. Den er så god, at familien som regel tømmer skålen, hvis de får lov.

Sådan gør du:

Mos to store modne avocados. Jeg bruger helst en dyb tallerken til processen, så er der styr på mosen, og man kan komme til med en almindelig gaffel. Jeg kan bedst lide guacamolen håndmoset og lidt grov i det, hvis man blender den, synes jeg den bliver lidt kedelig.

Tilsæt ca. 1 spiseskefuld frisk citronsaft, 1 fed presset hvidløg, 1/4 teskefuld salt og et godt drys stærk chilipulver.

Voila - guacamolen er klar!

Bliver den for stærk, kan man tilsætte en spiseskefuld creme fraiche, Claus Meyer bruger mosede kartofler. Citronsaften gør, at guacamolen ikke bliver brun lige med det samme. Hvis du gemmer noget af den til næste dag, så skrab det øverste lag, der er blevet brunligt af.

Avocado er en fed frugt, men den indeholder sunde fedtsyrer ligesom nødder. Så spis bare løs!

 

*

Lav din egen chili

Chili du høster fra din potteplante er stærk nok! Her er mere, end vi kan bruge på et år.

I september købte jeg en chiliplante i Plantorama for 49 kroner. Både fordi den var dekorativ, og fordi der stod på etiketten, at den kunne spises. Styrke 6, mellemstærk, stod der. 

Den har pyntet, indtil den begyndte at visne i november. Så stillede jeg den lidt til side. Allerede i september begyndte jeg at høste fra den og opdagede hurtigt, at frugterne fra den var stærke nok til mig! Jeg er ikke den store chili-kender, men jeg hader, når man køber orientalsk mad med betegnelsen 'hot', og det så overhoveer ikke er ret stærkt. Jeg kan godt li' det ordentligt HOT!

Jeg lægger mig fladt ned for den pæne, lille, økologiske chiliplante, jeg købte. Den har forsynet mig og mine nærmeste med svedende, hotte smagsoplevelser siden.

Undervejs har jeg lært, at man skal skrabe kernerne ud, hvis man ikke vil brænde indeni. Det kan vist sammenlignes med kløpulver i hyben. 

Jeg har også luret mig til, at de tørre, visne chilifrugter kan gemmes. På vores yndlingspizzeria står både de visne planter og skåle med tørret chili fremme. De laver også deres chili selv.

OK, det koster ikke en bondegård at købe tørret chili. Men det er altså meget sjovere at lave den selv :-)

 

Den friske chiliplante i september.

Basket of fire, styrke 6.

Den visne plante kort før høst i januar.

*

Rød spidskålssalat

En god rødkålssalat er et must for at komme godt igennem julen!

I de mørke vintermåneder er kål ikke til at komme udenom. Alle de mange forskellige, lækre slags kål er nemlig friske og sprøde hele vinteren. Og op til jul, hvor maden har det med at blive lidt fed, er kål det allerbedste supplement.

Denne friske sprøde og søde rødkålssalat er god til hverdagsmad, men også lækker nok til at være den, der får din mave til at acceptere julemiddagen.

Snit et kvart rødt spidskål fint, tilsæt 2 syrlige madæbler i tern eller 2 almindelige æbler, der lige er vendt i æbleeddike. Eddiken får dem både til ikke at blive brune og giver dem et syrligt pift.

Tilsæt en god håndfuld valnøddekerner i kvarte, en håndfuld rosiner eller tranebær, og en stor appelsin snittet i tern.

Dressing laver du af 2 spiseskefulde æbleeddike, 2 spiseskefulde olivenolie, 1 skefuld dadelbalsamico, 1 skefuld flydende honning og lidt salt. Det piskes sammen og hældes over salaten inden servering. Dressingen kan fint tilsættes et stykke tid før, så den når at trække ind.

Salaten kan holde sig flere dage i køleskab.

Rød spidskål er lidt finere i strukturen end almindelig rødkål.

*

Grønkålschips

Ultratynde og sprøde grønkålschips....

Skyl, tør og rib 2-3 stængler grønkål i små blade på størrelse med chips. Læg dem på en plade med bagepapir, spray dem med din yndlingsolie - jeg valgte hvidløgsolie - og salt dem med enten fint salt eller flagesalt, som du synes.

Bag kålen i ovnen ved 200 grader i 10-12 minuter.

Lad kålen køle af på bagepapiret, den er meget porøs, når den er bagt. Og det lugter også meget af kål! Luft ud bagefter - det er det hele værd, for chipsene smager underskønt!

Når chipsene er kølet af, kan du lempe dem over i en skål. De er både gode som snacks og som krydderi på mad. De kan nemt smuldres og drysses på toppen af fx grøntsager.

Grønkålen sprayes med lidt olie, saltes og bages.

*

Rødbedetzatziki

Rødbedetzatziki er både sundt, nemt & lækkert. Og smukt!

Rødbedetzatziki pynter på tallerkenen og smager skønt..

Riv en stor rødbede groft og lad den dryppe lidt af. Der er meget forskel på, hvor hurtigt de forskellige sorter afgiver saft. Du kan evt. fremskynde processen ved at tilsætte saltet nu. Eller hælde lidt væde fra dagen efter.

Riv et stort madæble i. Det er ikk et must, men det giver en dejlig syrlighed.

Pres 1 fed hvidløg i blandingen og rør den op med 2-3 dl god græsk yoghurt, en skefuld citronolie, salt, peber og hvad du ellers synes af krydderier. Jeg brugte lidt timian og rosmarin.

Rør tzatzikien sammen. Den passer godt til alle retter, der har et strejf af hvidløg. Og den holder sig fint flere dage i køleskab.

 

*

Jordskokkemos

Jordskokke mos smager 10 gange så godt, som det ser ud!

Skrub jorskookkerne godt, smagen sider i skrællen.

Skokkerne skæres i små stykker og koges.

Her er mosen serveret til frikadeller & grøntsager.

Vi har nogle få jordskokker i vores have. De stod der, da vi flyttede ind for 25 år siden, og de har kunnet høstes hvert år siden. Ikke mange, der er kun ca. 8 standhaftige stængler, som jeg som regel husker at høste. Det I ser på billederne her er hele årets høst, måske 200-300 gram. Men de smager vildt godt og inspirerer mig altid til at købe flere jordskokker i butikker og på torvet bagefter.

I år lavede jeg mos af dem:

Skrub jordskokkerne rene med salt og vand. Lad være med at skrælle dem, så bliver der ikke ret meget tilbage, og smagen sidder fortrinsvis i skallen.

Skær dem i små stykker og kog dem i 10-12 minutter i en gryde sammen med et fed hvidløg, til de er bløde.

Blend dem med en spiseskefuld smør, en spiseskefuld citronsaft og smag mosen til med salt.

Voila - mosen er klar! Og lad dig ikke narre: Den smager cirka 10 gange så lækkert, som den ser ud.

PS: Mosen kan spises både varm og kold. Den kan holde sig i køleskab i flere dage. 

*

Grøn pizza

Grøn pizza med grønkålssalat.

Det kræver ikke så meget at gøre din pizza lidt grønnere. Denne her er med broccolicreme, cherrytomater og frisk basilikum. Broccolicremen mætter en del mere end den tomatsauce, man normalt bruger på en pizza.

Her har jeg lavet den på en købt, friskbagt italiensk pizzabund. Hvis du vil spare på kulhydraterne, så brug evt. en grov tortillapandekage, de er nede på ca 40 gram kulhydrat frem for de næsten 70, der er i den hvide bund.

Broccolicremen laver du ved at snitte en hel buket broccoli med stok i stykker og koge det til det blødt 5-10 minutter. Blend det med et par spiseskefulde olivenolie og smag det til med salt.

Smør det på pizzabunden - det gør ikke noget, hvis det er afkølet / lavet i forvejen.

Pynt pizzaen med halve cherrytomater, en god mozarella i tynde skiver og et fed finthakket hvidløg. Mozarellaen er ikke fed, den er faktisk ligeså mager som letmælksyoghurt og næsten fri for kulhydrat.

Bag pizzaen i ca 8 minutter ved 250 grader (eller som den bund du bruger nu skal bages). Pynt den med friske blade af basilikum inden servering. Giv det evt. et riv frisk parmesanost til sidst. 

Pizza med grøntsagscreme er en lækkerbidsken.

*

Rodfrugt kavalkade

 

Efterårets rodfrugter har de flotteste farver!

Jeg har besluttet at smage lidt nærmere på hver enkelt rodfrugt for sig. Normalt snitter jeg dem og blander dem sammen, men så tager de lidt smag og farve fra hinanden.

Hvad er forskellen på de forskellige gulerødder egentlig? Nogle smager sødt, andre lidt af pastinak og andre igen nærmest af sæbe! Hvad er smags-forskellen på pastinak og persillerod? Og hvad med de forskellige typer rødbeder og andre beder, man kan få?

Jeg gik på torvet og købte lidt forskelligt. Her gennemgår jeg, hvordan dem du ser på billedet herover smager:

Den hvide persillerod øverst smager en del kraftigere hen ad selleri end den tykke, hvide pastinak lige under. Pastinakken er mildere i smagen, tættere på gulerod.

De tre slags orange gulerødder er kun lidt forskellige i smag. Den slanke øverst tv. er lidt mere krydret hen ad selleri end de to andre slags, der er søde eller ret neutrale. Den gule gulerod nederst th. er dejligt mild i smagen. Men det er svært at klassificere dem, da forhandlerne ikke opgiver navne på sorterne. Det vil jeg undersøge nærmere. Ifølge Camilla Plum smager samme sort heller ikke ens, hvis den dyrkes forskellige steder. Læs mere om gulerødder på linket her.

Den røde kartoffel ved siden af er hvid indeni og hedder en Raja. Det er en god , fast bagekartoffel. 

Den gule bede nederst tv. har orange skræl og smager som en meget mild rødbede. Den flotte bolsjestribede øverst har rød skæl og er flottest rå. De røde striber forsvinder ved bagning. Den har ligesom sin gule fætter en meget mild rødbede-agtig smag.

Hvidløgsfeddene bagt med skræl er en delikatesse! Prik hul på skrællen og mas det bagte hvidløg ud over din mad :-)

Disse rodfrugter er penslet med lidt olivenolie. Man kan også bage med et pust smørspray eller hvidløgsspray - eller som de er, 'on the rocks'.

Jeg serverer dem med min yndlingsdip af velkrydret 9 % creme fraiche. Se opskrift på den under 'Opskrifter'.

 

Flere rodfrugter - og lidt kål....

Dagen efter smagte jeg videre på dem, du ser på billedet herover:

Den tofarvede gulerod øverst, der er auberginefarvet med orange pletter udenpå og orange indeni, bliver ved med at være flerfarvet efter bagning. Den har en god, kraftig smag. 

De søde kartofler, der er orange indeni, er af en lille sort, der har lidt mere smag end de kæmpestore af slagsen, man også kan få.

Den lille aflange rødbede er god og udmærker sig ved, at den er lille og fast i kødet.

Rosenkålene er jo ikke rodfrugter. Men de smager meget anderledes bagte end kogte. En del mere interesssant, vil jeg mene. 

Jeg fortsætter prøvesmagningen, det er ikke noget, man bliver færdig med på en weekend. Så følg med her, der kommer mere.

Skriv gerne til mig, hvis I ved mere om de forskellige sorter af rodfrugter.

 

 

*

Pikant gulerodssalat

Gulerødderne strimles med et mandolinjern eller en kartoffelskræller.

Den færdige lune gulerodssalat.

Jeg havde købt en lille, bred skræller (og et juliennejern) for en 20'er i TIGER for at teste, om jeg skal investere i en bedre af slagsen. Jeg valgte en opskrift på en frisk gulerodssalat fra Politiken:

3-5 gulerødder strimles tyndt med en grøntsagsskræller eller en kartoffelskræller.

Strimlerne svitses i lidt olivenolie i bunden af en gryde. Efter max 1 minut tilsættes 4-5 riv frisk ingefær og saften af 1/2 økologisk citron. Rør rundt og tag gryden af varmen. Tilsæt evt. et par riv friskrevet citronskal og smag til med salt og peber.

Salaten kan serveres både som varm og som kold. Den er dejligt frisk og sprød og holder sig fint i køleskab 3-4 dage.

Den lille brede skræller var ok, den giver lidt tykkere strimler end en almindelig kartoffelskræller. Men man skal passe på sine fingre! Jeg vil nok købe mig en bred skræller med et lidt længere skaft... 

Se også opskriften her.

*

Stegte brændenælder

Topskud af brændenælder steges i lidt hvidløgsolie på en pande.

Jeg hørte i radioen, at brændenælder smager godt og er fulde af vitaminer. Det skulle prøves, så jeg tog handsker på og klippede en posefuld topskud – dvs. de øverste 6 blade - på en mark langt væk fra befærdede veje for at undgå giftstoffer.

Da jeg kom hjem, skyllede jeg dem og tørrede dem på et rent viskestykke. Nu brændte de ikke mere. Vægten viste, der var 50 gram.

Jeg smed dem på en pande med en sjat olivenolie og et par fed hakket hvidløg og stegte for høj varme. Tilsatte salt og lidt citronsaft et par gange, til de begyndte at svinde ind og opføre sig som spinat. Det tager lidt længere tid med brændenælder.

Da de begyndte at blive sprøde, tog jeg dem af. Man kan sikkert også stuve dem med fløde, men det undlod jeg.

Dem her blev meget sprøde og lækre og kan nærmest sammenlignes med grønkålschips. De var meget lækre som drys på den fisk, vi havde grillet. Resten af dem brugte jeg næste dag som drys på mine søde kartofler. Også godt!

Bagefter har jeg læst, at man egentlig skal plukke topskuddene, før de blomstrer. Disse her var i blomst, men det gjorde nu ikke noget. Men næste gang vil jeg nok pille bladene af stilkene, de blev lidt hårde.

Læs mere om at bruge brændenælder i maden på linket her.

*

Tre slags grønkålssalat

Grønkål med rødbede, mandarin, tranebær og hasselnødder.

Grønkål er power-mad! Det er fyldt med vitaminer og man kan få det fra oktober og hele vinteren. Jeg er glad for poserne med frisksnittet og skyllet grønkål, som man kan få i mange supermarkeder. Lidt convenience har man lov til ;-)

Det er billigere at snitte de friske grønkålsblade selv. Skær stokken af bladet fri og skyl og snit resten fint.

Når jeg blander grønkålssalat, går jeg frem efter princippet med at tilføje lidt syrligt, fx appelsin, noget der knaser, fx æble, noget sødt som rosiner, noget der mætter som fx kikærter eller linser - og en håndfuld nødder.

Til salaten herunder har jeg brugt 1 appelsin, 1 æble, 1/2 dåse kidneybønner, en håndfuld rosiner og 1 håndfuld cashewnødder. Det passer til en pose fintsnittet grønkål.

Dressingen laver jeg af 1/2 dl olivenolie, 1/2 dl æbleeddike, 1 teskefuld dijonsennep og 1 spiseskefuld akaciehonning. Det piskes sammen og smages til med lidt salt. Jeg bruger omtrent samme dressing til alle tre salater.

I salaten med rødbede herover har jeg brugt rester af bagte rødbeder, som jeg har marineret i lidt balsamicoeddike med dadel. Marinaden bruger jeg så i dressingen i stedet for æbleeddike.

I salaten med hokkaido (nederst) har jeg brugt bagte, lidt krydrede og afkølede skiver af hokkaido - gerne rester. Samt en udblødte, kogte kikærter.

En skål grønkålssalat kan nemt holde sig en 3-4 dage i køleskab, hvis den er under låg.

 

Grønkålssalat med æble, appelsin, rosiner og cashewnødder.

Jeg tilsatte kidneybønner for at gøre salaten mere mættende.

Grønkålssalat med bagt hokkaido og kikærter.

*

Bagte pærer til dessert

Bagte pærer behøver ikke være en meget sød dessert.

Pæretræernes grene er ved at knække under tyngden af modne pærer i år. Vi bliver nødt til at finde på nye måder at spise dem på!

Selvom jeg ikke er meget for desserter, har jeg alligevel fundet på at lave denne ikke-søde dessert med de skønne pærer:

Halver to modne pærer og læg dem i et lille ovnfast fad. Sprøjt fadet og pærerne med lidt smørspray.

Læg skiver af gedeost fra en gedeostrulle ovenpå sammen med en kvist frisk rosmarin og bag pærerne i 35 minutter ved 200 grader.

Server de bagte pærer med lidt flydende, økologisk lynghonning, et drys hakkede hasselnødder og en klat creme fraiche. Drys de bagte rosmarinstykker hen over.

Pærer bagt med gedeost og rosmarin.

*

Mango Salsa

Mango salsa er et frisk pust på tallerkenen. Du kan lave den mild eller stærk, som du synes. Denne her blev HOT - måske fordi jeg syntes, den røde chilli var lidt slatten, så jeg tilføjede den friske gule også :-0

Sådan gør du:

Skræl og snit en stor, moden mango i tern.

Tilsæt 1 lille finthakket chillipeber, et lille snittet rødløg, frisk koriander og lidt limesaft.

Jeg tilføjede en kopfuld kogt perlebyg fra dagen før for at gøre salsaen lidt mere mættende.

Serveres som salat eller ekstra tilbehør.

Tip: Brug engangshandsker, når du sniter chilli. Jeg kunne ikke røre mine øjne eller øjenomgivelser i op til 24 timer efter, uden det begyndte at svie meget - selvom jeg skurede fingerspidser og negle grundigt flere gange!

Denne dressing passer godt til det, du serverer sammen med salsaen:

1 skefuld tahin, 1 skefuld soya, lidt ekstra chilli, et fed finthakket hvidløg og 1 skefuld limesaft piskes sammen med enten en skefuld olivenolie eller en skefuld creme fraiche eller skyr.

 

Du bestemmer selv, hvor stærk sin salsa skal være.

*

Havtorn

Havtorn er glødende, små vitaminbomber - ikke større end ribs.

Fra august og hele efteråret og vinteren kan man finde havtorn ved de danske kyster. De sidder og gløder orange på deres stikkende grene, og de strutter af vitaminer. Et enkelt lille bær indeholder faktisk ligeså meget c-vitamin som en hel appelsin! Derfor er det med at udnytte dem.

Umiddelbart kan de være lidt svært tilgængelige, fordi de gror på grene, der er fyldt med torne. De er heller ikke altid så lette at plukke af grenene. Jeg havde dog ingen problemer med at plukke en god håndfuld af grenene ved stranden sidst i august. Alternativt kan man klippe en hel gren af og lægge den i fryseren. Når man tager den ud igen, kan man let ryste bærrene af.

Bærrene er lidt beske, indtil de har været en tur i fryseren eller har fået lidt frost. Derefter smager de syrligt og skønt som en mellemting mellem appelsin, citron og solbær. De er meget velegnede til at give maden den samme syrlighed som citroner. Og det sidste nye er jo, at citronerne ikke er så politisk korrkte mere, fordi de skal transporteres herop fra Sydeuropa.

Jeg skyllede de 50 gram bær og frøs dem i en lille boks. Nu tør jeg 5-6 bær op ad gangen og bruger dem som syrligt krydderi på min mad. Især på sød kartoffel giver de et fantastisk pift.

Når jeg får hentet nogle flere bær, vil jeg prøve at lave havtornsaft og -pure efter opskriften på linket her. Den er helt uden tilsat sukker. 

Du kan også læse mere om havtorn på linket her.

Havtorn giver en vidunderlig syrlighed til maden.

*

Brombær

Brombær er meget velegnede til at sylte. I år har jeg forsøgt mig med en sukkerfri variant.

Brombærrene modnes sidst i august, og nogle år kan man plukke dem helt hen i oktober. Jeg har bekæmpet det vilde brombærkrat, der var ved at æde sig ind på resten af vores have med hård hånd - men jeg kom jeg til at savne bærrene!

I år er den busk af brombær uden torne, jeg har plantet i stedet, begyndt at give masser bær. Den type er ikke helt så invasiv som de vilde med torne. Men jeg kan ikke få nok, så jeg plukker også en del i skove og vejkanter, jeg kommer forbi. De smager vidunderligt og er fyldt med virtaminer.

I år bruger jeg jeg dem, jeg plukker i haven på min morgenmad. Det passer med, at busken giver en lillehåndfuld om dagen. 

Da jeg kom hjem med 400 gram vilde brombær i en pose fra en cykeltur på Langeland forleden, prøvede jeg at koge halvdelen af dem med Hermesetas sødemiddel i pulverform i ca. 5 minutter ved svag varme. Pulveret er ultra let, 20 gram fyldte ligeså meget som 200 gram bær, så det brugte jeg. Og det kom der en ret god, sukkerfri marmelade ud af.

Jeg blender altid mit syltetøj, det gør det lidt mere sammenhængende.

Den anden halvdel af bærrene kogte jeg med syltesukker til min mand, som gerne vil have sukker. Det er super nemt og giver altid et godt resultat.

Pluk kun de bløde, sorte bær - og lad de røde sidde. De er modne nogle dage efter.

*