Boganmeldelse:

Yngre med årene

Tænk hvis man kunne blive yngre med årene! Det er slet ikke så umuligt, som det lyder. I Bente Klarlund Pedersens nyeste bog, Yngre med årene, øser hun af sin viden som overlæge og professor i sundhed og forklarer, hvad der er godt at gøre, hvis man vil holde sig ung i krop og sjæl.

Det er en meget ærlig bog, hvor hun åbent fortæller, hvad hun selv gør for at holde sig ung. Hun er ikke aldersforskrækket, men hvorfor dog gå rundt og være tung og træt og se gammel ud, hvis man med ganske enkle midler kan holde sig let, glad og fuld af energi?

Det handler naturligvis om, hvad man spiser og drikker. Bente Klarlund bekender sig ikke til nogen bestemt kur eller livsstil, derimod bruger hun sin viden som læge til at oplyse om, hvad det er klogt og uklogt at spise og drikke.

Og tag det bare roligt: Hun indrømmer, at hun tit lever mest af kaffe, og at hun nødigt vil undvære sin rødvin om aftenen. Til gengæld giver hun ikke meget for de mange kosttilskud, der reklameres med overalt. Hvis man spiser sundt, er de overhovedet ikke nødvendige, mener hun.

Motion er hendes mantra nummer ét. I vores del af verden skyldes en stor del af de sygdomme, vi typisk får med alderen, at vi bevæger os alt for lidt – især i forhold til hvor mange kalorier vi typisk indtager. Selv står hun tidligt op og løber en tur hver morgen, det er hun nærmest afhængig af for at fungere godt, skriver hun.

Men sundhed er meget andet end mad, drikke og motion: Den mentale sundhed er ligeså vigtig, og hun langer ud efter den tendens, der dominerer vor tid: At vi altid har travlt og sover og elsker for lidt. Tid til børn og børnebørn, hvile, venskaber, sex og spiritualitet er ligeså vigtige parametre i forhold til at holde sig sund og glad og dermed ’Yngre med årene’, skriver hun.

Vi bliver flere og flere ældre, derfor er det vigtigt - både for os selv og for samfundet - at vi ikke er syge og bevægelseshæmmede i de sidste år af vores liv. Hvis hver enkelt tager ansvar for at ældes med styrke og ynde, bliver vores liv jo både sjovere og lettere.

Det er en meget inspirerende bog, som er god at blive klog af. For eksempel er jeg dybt fascineret af at få en enkel og let forståelig forklaring på, hvad aldring egentlig er: Det kan simpelthen aflæses på vores kromosomer. Børn har lange telomerer på deres kromosomer, og hos ældre mennesker er de simpelthen slidt korte.

Der er også et kapitel om diverse vidundermidler imod aldring. Meget interessant læsning, og ikke overraskende konkluderes det, at ingen af dem indtil videre er uden alvorlige bivirkninger.

Jeg er enig med Bente Klarlund i stort set alt, undtagen når det kommer til at glemme at spise: Hun springer ofte både morgenmad og frokost over og spiser så lidt bedre om aftenen. Det ville aldrig gå for mig! Jeg bliver træt og svimmel af at faste, og hvis jeg sulter mig, kan jeg slet ikke styre mine impulser til pludselig at snuppe en Marsbar!

Det er herligt at blive holdt i hånden af en læge, og skønt at have et så let forståeligt opslagsværk. Bogen er skrevet i et sprog, så den kan læses af ethvert skolebarn. Der er ingen løftede pegefingre, men en hel stribe gode og kloge råd til, hvordan man kan holde sig yngre med årene. Læs den, følg Klarlunds mange gode råd - og bliv yngre med årene!

Bente Klarlund Pedersen, Yngre med årene, Gyldendal, efterår 2020, 240 sider, 249,95 kr.

Her får I en tekstbid fra det indledende kapitel i e-bogen.

*

Grøntsagerne trumfer i smag

Klaus Styrbæk og Ole Mouritsen gør et godt forsøg på at få danskerne til at spise mere grønt. Hatten af for det! Men jeg synes ikke, det er vejen frem at få grøntsagerne til at smage mere som kød - eller at forklæde dem som kød eller fisk, som vist i udklippet herover, hvor en skive squash er paneret og forklædt som en fiskefilet. Det er jo grøntsagerne og krydderierne, der beriger kødet og al anden mad med deres mangfoldighed af smag. 

Jeg er mere enig med fødevareminister Mogens Jensen, som erklærer, at han vil øve sig i at skære kødet i tyndere skiver og lade det fylde en meget mindre del af tallerkenen. Det er et langt, sejt træk at ændre vores madvaner. Det kræver blandt andet, at vi erfarer, at grøntsagerne smager vidunderligt, og at vi får det bedre i maven og kroppen af dem. 

Hvad synes du?

*

Mexico går forrest

i kampen mod fedme

I den mexicanske delstat Oaxaca er det blevet strafbart at sælge sodavand og junkfood til børn. Fedme og sukkersyge er nemlig en langt større dræber i landet end vold og narkokriminalitet. 73 % af mexicanerne er nu overvægtige, og følgesygdommene koster hvert år 70.000 mexicanere livet.

I Mexico har man erkendt, at fedmeepidemien primært skyldes fejlernæring i form af overdreven brug af sukker - især i sodavand. 

Læs mere i artiklen herunder.

Klip fra Fyens Stiftstidende 21/9-20

*

Tip om klimavenlig mad

Grøntsager indeholder faktisk flere smagsvarianter end kød...

Kommentar i Fyens Stiftstidende 21/8-2020

Hvem vil ikke gerne spise mere klimavenligt? Mange af os ved bare ikke rigtig, hvordan vi griber det an.

Klimaminister Dan Jørgensen og Fødevareminister Mogens Jensen giver nogle bud på det i ovenstående aviskommentar. Og så henviser de til hjemmesiden Klimatips.dk

På den finder man rigtig mange gode ideer til, hvordan man spiser både sundt og klimavenligt - uden at miste appetitten ;-) Kig engang på linket her.

*

51 % er overvægtige

Så tippede vægtskålen, så det nu er 51 % af danskerne, der vejer for meget. Og antallet af overvægtige ventes fortsat at stige og nå op på omkring 70 % allerede i 2045.

Det er ikke kun fordi, vi synes, vi skal se godt ud, at det er et problem. Hjerteforeningen forklarer ret godt, hvor sygdomsfremkaldende det er at veje for meget i den artikel, du kan læse på linket her.

Her er lidt fakta fra artiklen:

* 51 procent af danskerne er overvægtige, heraf 17 procent svært overvægtige.

* Det tal vil stige til knap 70 procent i 2045, heraf vil 30 procent have svær overvægt, hvis udviklingen forsætter.

* Med overvægt øges risikoen for en lang række følgesygdomme markant.

* De fleste ved, at overvægt øger risikoen for hjerte-kar sygdomme, men færre ved, at det også øger risikoen for hele 13 forskellige former for kræft.

* Desuden medfører overvægt også risiko for type 2-diabetes, rygsmerter og slidgigt.

*

Spis grønt og magert

- også for miljøets skyld

Spis grønt, hvis du vil tænke på miljøet!

I Samvirkes august-nummer 2020 kan man læse om hvilke fødevarer, der har det tungeste klimaaftryk. Det er dejlig læsning, for det er jo bare endnu en god grund til at spise grønt og magert.

Rådene til hvad du selv kan gøre lyder:

1. Spis masser af grønt (dvs. brug tallerkenmodellen, hvor halvdelen af tallerkenen skal fyldes med grøntsager).

2. Spis mindre kød, og vælg lyst kød, fx kylling, frem for mørkt kød som fx okse.

3. Spis op og undgå madspild.

Du kan læse hele artiklen på side 42 i bladet på linket her.

 

*

Fedmedebatten:

Det handler om fejlernæring!

For pokker da! Denne sommer er der opstået en debat mellem læger og Sundhedsstyrelsen om, hvor vidt lægerne bør gribe ind og fortælle overvægtige patienter, at de bør tabe sig og spise og drikke sundere.

Først var alle enige om, at det skulle de selvfølgelig. Men på det seneste har en gruppe læger vendt sig imod Sundhedsstyrelsens planlagte anbefalinger. De påpeger, at ingen slankekure holder i længden, og at ingen livsstilsændringer varer ved. De mener, at det stigmatiserer overvægtige at få at vide, at de bør tabe sig. For de tager jo bare det hele på igen efter kuren, og så bliver resultatet i stedet en nederlagsfølelse og dermed et ødelagt selvværd, lyder argumentet. Læs et brush up på debatten på linket her.

Jeg kan godt følge, hvad de siger. Jeg har selv tabt mig og taget på igen 50 gange i mit liv. Det er ikke sjovt. MEN: Efter jeg tabte mig ved at lægge mine kostvaner om i 2019 - altså en livsstilsændring - har jeg fået øjnene op for, at problemet i virkeligheden er kulturelt. Det handler om vores madkultur.

Det er simpelthen så enkelt, at cirka halvdelen af den danske befolkning er fejlernæret. Og grunden til det ligger i vores madkultur.

Dansk normalkost består i alt for høj grad af stivelse/kulhydrater, animalsk fedt og sukker. Oversat til madsprog: Kartofler med fed sovs, pommes frites, chips, hvidt brød med smør, kager og slik.

Det er simpelthen hamrende dårlig mad!

Hvis vi i stedet får vendt skuden og lærer, at vi skal spise grønt og proteinrigt, vil meget færre blive for fede. Det er et langt, sejt træk, men jeg er 100 % sikker på, at det vil gavne folkesundheden helt enormt. 

Mange der følger mig på bloggen her har spurgt, om de da skal blive ved med at spise som på kuren, efter de har tabt sig. Svaret er Ja, omtrent! For hvis man går på kur og taber sig, og så derefter siger, PYH, nu kan jeg igen spise ligesom før: Så tager man selvfølgelig det hele på igen! Det var jo det, man blev tyk af...

Jeg synes faktisk, det vil være uansvarligt af læger og Sundhedsstyrelse at acceptere fedme som et almindeligt livsvilkår. Det handler jo mest af alt om uvidenhed. Ingen ønsker vel at skade sig selv? Og det er bestemt ikke sjovt at være overvægtig. 

Selv har jeg nu holdt min ønskede vægt i 15 måneder efter mit vægttab i foråret 2019. Det har ikke været svært, det har været super lækkert! Det har krævet en ændring i min INDSTILLING til, hvad jeg putter i munden. Da først jeg for alvor indså, at rigtig meget af det jeg spiste før, overhovedet ikke gavnede mig og min krop, var det ikke så svært. 

Derfor håber jeg, at lægerne og Sundhedsstyrelsen vil blive ved med at anbefale folk at foretage sunde livsstilsændringer. Det behøver ikke være kedeligt eller føre til nederlag. Det handler dybest set om at få folk til at indse, at de skal være gode ved sig selv ved at spise og drikke det, der gavner dem - og lade resten være. 

Kærligst, Kirsten

*

Er du æble eller pære?

De er smukke og sunde begge to, men det er farligst at blive tykkest midtpå som et æble.

Kender du typen, der går rundt med tynde lår og høje kindben og ser flotte og slanke ud - og så siger de er for tykke? Mange af dem har desværre ret. Når de løfter op i den løsthængende bluse, er de tykke midtpå. 

Så er det ikke noget pjat at ville tabe sig, for fedt midt på maven og overkroppen, det såkaldt abdominale fedt, er det mest usunde. Det sætter sig nemlig omkring de indre organer og kan på længere sigt give hjerte-kar sygdomme.

Selv er jeg pæreformet. Men det betyder ikke, at jeg ikke skal passe på med vægten. Jeg har accepteret, at jeg skal være meget tynd, før mine lår bliver slanke - for ikke at tale om bagdelen :-0 Hvis jeg bliver så tynd, kommer jeg let til at ligne en rynket rosin i ansigtet, så jeg har lært at leve med mine runde lår.

MEN: Når jeg begynder at få en delle rundt om livet, siger jeg stop. Så er jeg nemlig ved at blive godt udsund - og på vej til at få facon som en mælkekarton: Tyk fra top til tå...

Tag et kig i spejlet, hvis du vil vide, hvilken facon du har. Det gælder både kvinder og mænd.

Er du i tvivl, kan du undersøge sagen ved hjælp af et centimetermål og et klik på linket her

 

 

*

Sindssygt sunde familier

Fitness-familien fra første sæson. (Foto_ TV2)

For tiden kører programserien "Min sindssygt sunde familie" på TV2. Professor og sundhedsforsker, Bente Klarlund Pedersen, følger tre familier, der har hver deres måde at være ultra sunde på.

I første sæson følger man en familie, der dyrker crossfit og styrkretræning og spiser ultra fedtfrit, grønt og sukkerfrit. En anden familie har al fokus på at undgå stress og spiser vegetarisk/vegansk og udrenser ved at drikke vand med kul. Den tredje familie lever som på en KETO-kur / LCHF (Low Carb High Fat). Man følger familiernes livsstil omkring både mad og motion, og man er med, når professoren tester deres sundhed.

Det er meget interessant, og Bente Klarlunds vurdering af deres sundhed er tankevækkende. Den vegetariske/veganske families sundhed er ikke god, deres søn mangler fx jern i en grad, så han er anæmisk. 

LCHF familien har flotte kroppe, men faderens kolesteroltal er kritisk højt, bla. pga. det daglige indtag af store mængder animalsk fedt, især smør.

Fitness familien er imponerende sund, det er sådan set kun deres kondition, der er for dårlig, idet de hovedsageligt styrketræner. De trænger til mere cardio træning. 

Jeg blev både glad og opmuntret af at se programmerne, ikke mindst fordi den måde, fitness familien lever på, minder temmelig meget om den livsstil, jeg anbefaler her på bloggen. De er bare endnu mere konsekvente - eller fanatiske om man vil ;-)

Jeg er ikke færdig med at se næste sæson, men det er meget underholdnede. 

Programmerne kan ses på TV2/Play. Læs mere om familierne på linket her.

*

Fedt nok

Fedtstof er mange ting - disse er nogle af mine favoritter.

Ind imellem er der nogen, der synes, jeg er fedtforskrækket. Det synes jeg nu ikke. Jeg tilstræber bare, at fedtprocenten i den mad, jeg laver og spiser, ikke sniger sig op på de cirka 30, der er almindeligt i dansk normalkost. For så kan man spare nok så meget på kulhydraterne – så feder maden alligevel.

Det er til gengæld meget vigtigt, at man spiser det rigtige fedt:

De umættede fedtsyrer man får gennem fede grøntsager som nødder, oliven og avocado samt fed fisk som fx sild og makrel er super sunde og bør ikke undgås.

De mættede fedtsyrer, der er i animalsk fedt som fx smør, fløde og i fedt på kød, skal man spare på. De er gode og nødvendige i små mængder i madlavningen, men man skal ikke spise for meget af dem. Det sætter sig nemlig omkring de indre organer og giver livsstilssygdomme.

Hjernen bruger fedt, og det gør hele kroppen også. Men det skal ikke være for meget, og det skal helst være overvejende af den sunde slags, man finder naturligt i fede fisk og grøntsager.

Du kan læse mere om fedtstofer på linket her.

*

Hvilken kylling

skal man vælge?

Jeg har nævnt det før, men det er altså vigtigt: Køb en ordentlig, økologisk velfærdskylling med alle de dyrelelfærdshjerter og nøglehulsmærker, du kan finde. Den er dyrere, ja, men den giver til gengæld en meget bedre smag i munden - og en renere samvittighed!

Herunder har jeg sakset et par artikler fra Politiken, de forklarer meget godt, hvad forskellen er på de mange forskellige slags kyllingekød, man finder i køledisken.

Her kan du læse om, hvorfor du skal købe velfærdskylling - hvis du tør...

Turbokyllingernes dage er talte - håber vi!

*

Hver anden er overvægtig

Her er en rigitg god artikel om slankekure - på godt og ondt...

Det er højsæson for slankekure. De allerfleste af og har taget på i julen, og NU skal der gøres noget ved det! 

Men hvis man ikke lægger sin livsstil permanent om, vil man uvægerligt få yoyo-vægt: Tabe sig - for bare at tage det hele på igen!

Læs denne artikel fra Jysk-Fynske medier med gode råd om slankekuren :-)

 

*

Ernæringsekspertens vigtigste råd:

Hold dig slank

 

Så kom der forskning på: Hver anden dansker ER overvægtig!

Undgå at blive tyk! Så enkelt lyder hovedbudskabet fra Danmarks førende forsker i kost og ernæring, Anne Tjønneland. I denne artikel fra Politiken fortæller hun blandt andet, at overvægt er medvirkende til hele 13 forskellige kræftformer. 

Selv undgår hun helst helst hvidt brød, kød og alkohol. 

Hun anslår, at op imod hver anden dansker er overvægtig.

Det er uhyggeligt, men sandt. Læs selv med!

*

Sandheden om sukker

Boganmeldelse:

Hvis du vil læse mere om, hvordan sukker påvirker din krop, er Anette Sams' bog, Sandheden om sukker, et godt bud. Hun er uddannet farmaceut og arbejdede i mange år som forsker for Novo Nordisk med at udvikle medicin til diabetikere.

Derfor ved hun mere end de fleste om, hvad det betyder for kroppen at have et stabilt blodsukker. Og også om, hvad der skal til, for at man har det eller ikke har det.

Hun beslutede at dele sin viden, da et familiemedlem med type 2 diabetes bad hende om et råd, og hun gav ham 'opskriften på at spise sig til et stabilt blodsukker på en uge' - hvorpå han straks fik det markant bedre. Han valgte at fortsætte med at spise efter hendes forskrifter, og efter tre måneder havde han tabt 8 kilo og havde ikke længere smerter i muskler og led - men havde fået masser af ny energi.

Anette Sams afprøvede nu sin egen kur - og kastede derpå håndklædet i ringen. Selvom hun ikke er diabetiker, fik hun det nemlig også meget bedre. Samtidig vidste hun bedre end nogen anden, hvordan forskningen i diabetes og overvægt er eksploderet. Man regner med, at 10 % af verdens befolkning har diabetes i 2025! 

Hun tog konsekvensen, sagde sit gode job op og gav sig til at udbrede kendskabet til, hvordan sukker påvirker vores krop på godt og ondt.

Det kan du læse detaljeret om i bogen, som er skrevet i et sprog, alle kan forstå. Hun giver en lang række tip og formidler en masse viden om, hvordan man selv knækker kurven og får et stabilt blodsukker.

Jeg er meget enig med hende i det meste, derfor blev jeg også meget glad over at finde en så teoretisk velfunderet bog om kemien bag en vigtig del af det, jeg skriver om her på bloggen.

Et af hendes hovedbudskaber er nemlig, at det betyder alt for ens velbefindende, hvordan og hvor meget sukker, man indtager.

Jeg fandt bogen på Telmores streamingtjeneste, Bookmate. Den kan også købes både på papir og som e-bog, blandt andet på Saxo.

Hun blogger også om det. Se på linket her.

God fornøjelse!

*

Hvorfor alle de grøntsager?

Der er mange gode grunde til at spise mange, grove grøntsager. En af dem er, at de arbejder så godt for dit helbred nede i maven.

Hvis du kan abstrahere fra, at der også står en del om afføring på den affotograferede side herunder - artiklen handler nemlig om, hvad der sker i vores tarme - så kommer forskeren her med en rigtig god og let forståelig forklaring på, hvorfor det er så sundt for kroppen at spise en masse grove grøntsager.

Artiklen er fra Samvirkes julinummer 2019. Du kan læse hele artiklen ved at følge linket her.

*